Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Røg fra fly, pludselig kursændring?
Q: Jeg har et par spørgsmål… Forleden dag landede jeg i Arlanda i et Norwegian Boeing 737-800. Under indflyvningen lige før landing bemærkede jeg en tynd røgstribe fra hver af vingerne som gik på langs af flyet bagud…….Hvad er det for en røg?????? Mit eget gæt var en form for vindindikator……..
Har tit undret mig over hvornår en pilot ved hvornår han skal foretage en kursændring på ruten. Der er jo ikke nogen vejskilte deroppe? F.eks. lagde jeg mærke til ved landing i Kastrup forleden, at efter at have cruiset ned gennem Øresund, drejer flyet lige pludselig meget skarpt og er herefter på kurs direkte mod landingsbanen i Kastrup. Mulighederne må vel egentlig være flyveledere, radiofyr eller GPS?
A: Tak for dine spørgsmål.
Jeg vil starte med at svare på spørgsmålet vedrørende B737. Det du har set er hverken røg eller vindindikator. Vi vil helst ikke se røg fra en flyvemaskine under nogle som helst omstændigheder 😉 Det er ganske simpelt en unik detalje ved B737. Under landing sætter piloterne flaps ud, og dette kombineret med en højere wing loading, altså opdrift, og høj luftfugtighed resulterer nogle gange i disse striber fra vingen. Det er ganske enkelt fortættet vanddamp. En sky om du vil. Og præcist det samme som du nogle gange kan fra fra jorden fra et højtflyvende fly. Vi kalder dem contrails.
Navigation. Det er korrekt at vi ikke har vejskilte deroppe. Og det behøver vi heller ikke. Ud over at flyve flyet, er navigation naturligvis en af de højst prioriterede opgaver vi har. Til de formål har vi en lang række hjælpemidler. Flyet er udstyret med flere uafhængige navigationshjælpemidler. Vi har interne gyroer, kaldet IRS, Inertial Reference System, der kombineret med GPS, radiofyr og pilot input altid viser vores position. Vi har en flyveplan med kurser, hastighed, højder etc. Eksternt har vi flyveledere, der via radar kan give os en kursretning. Og skulle alt dette mod forventning ikke fungere, kan vi navigere ved hjælp af kort og kompas!
Hvad du har oplevet op gennem Øresund til landing i Kastrup er helt normalt. Flyvelederne i CPH er meget dygtige. Operationelle, kalder vi det. De vil gerne hjælpe os ind til landing så nemt og hurtigt som muligt. Så de guider os med radar. Såfremt radaren ikke er til stede, eller i stykker (sker nærmest aldrig) kan vi flyve procedurelt, selv i meget dårligt vejr. Til det har vi kort og procedurer til alle baner, og med flere forskellige typer anflyvning. Så navigerer vi ved hjælp af radiofyr.
Typisk er det dog en kombination af det hele. Og nogle gange kaster vi det alt sammen over venstre skulder, kigger ud af vinduet og flyver den ind til landing visuelt. Alt er tilladt, så længe vi koordinerer det med flyvelederen. Det du specifikt har oplevet i Kastrup den dag var uden tvivl en anflyvning under radarkontrol eller en visuel anflyvning.
På vegne af Spørg Piloten og med venlig hilsen
Jakob
This Post Has 0 Comments