skip to Main Content

Pilot uddannelse i forsvaret og starte familieliv.

Q: Efter uddannelsen som militær pilot, har man 12 års bindingperiode (hvor man kan blive sendt ud i krige osv. etc.), men, hvordan virker dette? Personligt regner jeg med at starte på at stifte familie når jeg er mellem 25-35 år så, hvis jeg ikke kommer til at have mulighed for at være sammen med min kæreste en del inden for de 12 år, så er jeg 35-36 når jeg er færdig, hvilket jeg føler er for sent.

A: Det er rigtigt sundt at gøre sig nogle tanker i den retning – men hvor mange af os er i stand til at planere livet i den grad?

Jeg mener IKKE at en karriere i forsvaret vil forhindre dig i at stifte familie, men det er klart at du/ i bliver nød til at tilrettelægge jeres liv efter det løfte/ den kontrakt du har indgået med forsvaret. Det er korrekt at man kan blive sendt ud i internationale sammenhænge og at det muligvis vil være til destinationer hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at have familien med. Hvorledes det vil komme til at forme sig såfremt du kommer ind afhænger af en række faktorer, såsom hvilken eskadrille du kommer til at gøre tjeneste i, samt hvilke missioner som Danmark vælger at støtte op omkring.

Det er mit indtryk at der ofte vil være en varsels periode, så du kan nå at gøre klar til at skulle af sted – eksempelvis skete der jo en gradvis optrapning inden vi fik krigene i Afghanistan, Irak og Libyen – så med mindre Danmark en dag bliver taget på sengekanten, så tror jeg altid at i som familie vil have tid til at træffe “de nødvendige foranstaltninger”.

Så finder du den “rigtige” at starte familie med, så er der ingen grund til at vente til du er midt i trediverne – selvom den slags bliver mere og mere normalt nu om dags.

På vegne af spørg piloten

Søren,

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top