skip to Main Content

Pilot drømme

Q: Hej, jeg er 14 år og går og drømmer om at blive pilot. Jeg har nogle spørgsmål jeg godt vil stille.
Kan det være helt umuligt at få job? I så fald hvad skal man så stille op?
Hvilket selskab har de bedste lønninger ? Hvor er det godt at uddanne sig? Kan man få økonomien til at fungere igen, eller kommer det til at sejle?
Vil meget gerne have svar på spørgsmålene, og forklaret lidt om uddannelsen og jobbet.
Vil også gerne høre hvordan i gjorde helt fra begyndelsen! Altså hvordan i fik pengene, hvad i så gjorde osv. 🙂

A: Drømme er gode, og det er dem der motiverer os til at gøre ting. Nogle drømme forbliver drømme og andre kan man få gjort til virkelighed. Det at blive pilot og få et godt betalt job forbliver for mange en drøm, da branchen i dag ikke er som den var tidligere. Konkurrencen er hård og flyselskaberne har et stort udvalg af unge piloter. Dog har de nyuddannede piloter ingen erfaring og derfor kan det være ekstremt svært at få foden inden for hos et flyselskab.
Hvis man ikke finder et job, så står man med en gæld på et sted mellem 600.000 – 1.000.000 kr alt efter hvor man har taget uddannelsen. Det er ikke en nem start på et langt liv.
Vi har tidligere skrevet et indlæg på siden som svarer grundigt på en masse spørgmål om det at være pilot. Du får linket her: https://spoerg-piloten.dk/om-jobbet-som-pilot/livet-som-pilot/
Hvis du læser det igennem skulle du gerne finde svar på alle dine spørgsmål.
Når du er ved at være færdig med gymnasiet så tag og skriv til os igen. Til den tid ser situationen måske anderledes ud. Flybranchen ændrer sig hele tiden. For 5 år siden var det stort set umuligt at finde et job. I dag er det en anden sag. Hvis du har erfaring så er der masser af firmaet der leder efter piloter. Det store spørgsmål er så bare, hvordan man får den første erfaring, der gør, at man kan komme til et af de store selskaber.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments

  1. Hej, jeg har længe overvejet at tage pilot uddannelsen, men er det overhovedet muligt med ‘auto immun hepatitis’ ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top