Ask A Pilot er stolte af at støtte Funky Pilot Academy Cartoons lavet af den…
Hvad tjener en SAS pilot?
Det kan være svært at sige, da SAS piloters løn består af en grundløn og så et tillæg der gives, når SAS piloten flyver.
Da SAS pilotens skema og dermed totale antal flyvetimer varierer fra måned til måned, vil lønnen ligeså variere.
I SAS har man også, som i mange andre flyselskaber lønskalaer. Disse skalaer belønner SAS piloten alt efter hvor lang tid SAS piloten har gjort tjeneste. Som udgangspunkt stiger SAS piloter hvert år et løn trin.
Helt generelt har vi lavet en youtube video om hvorfor det er svært at sammenligne pilotlønninger.
Et bud på en SAS kaptajns løn
Hvis vi lige ser bort fra COVID-19 og den reducerede flyvning der følger deraf, så vil en den maksimale grundløn for en SAS kaptajn være på omkring 90.000 DKK per måned. Med tillæg vil piloten lige komme over 100.000 DKK per måned – dvs en typisk årsløn på omkring 1,2 millioner danske kroner.
Et bud på en SAS styrmands løn
Igen vhis vi lige ser bort fra COVID-19 og den reducerede flyvning der følger deraf, så vil den maksimale grundløn for en SAS styrmand være omkring 75.000 DKK per måned. Men tillæg vil piloten komme op på omkring de 80.000 DKK per måned – dvs en typisk årsløn på lige omkring 1 million danske kroner.
Er SAS piloter godt betalt?
Det kommer nok an på hvem man spørger. Spørger man danskere generelt, vil svaret nok være “ja”, måske enda jeg alt for godt betalt.
Hvis vi retter blikket mod udlandet ser vi dog at SAS piloter halter en del bagefter ifht top lønninger i Europa.
Denne youtube video omhandler pilotlønninger i Europa.
Hvor meget tjener de bedst betalte piloter?
De bedst betalte piloter finder man typisk i Asien eller Mellemøsten. Her er det ikke unormalt at pakken med housing allowance, bonus etc. bringer en erfaren kaptajn over 2.000.000 DKK om året.
Sammenligningsgrundlaget er dog ofte svært, da piloter i udlandet betaler en anden skat end danske piloter. Omvendt kan leveomkostningerne også være forskellige.
Vi hjælper dig gerne med dine pilotdrømme
Har du fået mod på at blive pilot efter at have læst dette om pilotlønninger, så er der meget vi gerne vil fortælle dig. Det du har læst her er slut lønninger, creme de la creme. Startlønnen som pilot, job usikkerheden og høje uddannelsomkostninger er ting du også børe vide.
Vi har samlet en del oplysninger, gode råd og tips i denne e-bog omkring at blive pilot.
Du er også velkommen til at skrive til os på contact@askapilot.net eller ringe til os på +45 5352 7700 hvis du vil have en til en rådgivning. Vi tilbyder gerne 15 minutters gratis rådgivning, så du kan prøve om det er noget for dig.
Mvh
Spørg Piloten/ Ask A Pilot
This Post Has 0 Comments