skip to Main Content

Min største drøm er at blive pilot, men jeg er utrolig bange for at jeg er for dårlig til matematik?

Q:  Jeg går i 9 klasse lige nu, og har 1 år tilbage af folkeskolen. Min største drøm er at blive pilot, men jeg er utrolig bange for at jeg er for dårlig til matematik? Jeg ligger cirka på et 4 tal i matematik hver eneste gang vi har prøve, og det er jeg bange for er for lidt? Men hvad syntes du? er det for lidt eller kan man godt klare sig med det?

A: Mit bedste råd til dig er at holde alle døre åbne. Jobbet som pilot har ændret sig meget over de sidste par år – og jeg ville overveje nøje om dine ambitioner og forventninger kan blive indfriet, når tiden kommer til at du skal overveje at starte på uddannelsen.

Mht matematikken, så vil jeg ikke være alt for bange. Det er rigtigt at vi piloter skal være gode til matematik, men det handler mere om at vi skal kunne foretage “check” af om det vores computer har beregnet og her hjælper en god tal forståelse.. Vi taler ikke om integral regning, bergning af toppunkt i en parabel etc. – men der i mod hvad man måska kan tillade sig at kalde “købmands regning”. Jeg var ingen ørn selv da jeg havde matematik på højt niveau i gymnasiet – men det har på ingen måde begrænset mig i min karriere. At blive en dygtig pilot kræver mange andre vigtigere egenskaber udover de matematiske.

En solid forståelse for matematik og fysik er altid et godt fundament, men du behøver ikke være en klon af Niels Bohr. Gode engelsk kundskaber er vigtige at have da meget af læsestoffet vil være på engelsk.

Det er naturligvis vigtigt at have fagligheden i orden men en god pilot besidder mange andre færdigheder. Jeg nævner i tilfældig rækkefølge:

Kommunikator

Leder

Ansvarsbevidst

”Go’ kollega”

Kommerciel bevidst

Service minded

Åben og imødekommende

Modtagelig overfor kritik/ Søger feedback

Villig til at forbedre egne evner

Analytisk og Metodisk

Selvkritisk og Realistisk

Deler tanker og udtrykker om nødvendigt usikkerhed

Dygtig håndelag (dvs god til at flyve)

Afbalanceret personlighed

Forstår at opdage, analysere og håndtere fejl

Målrettet og i stand til at tage beslutninger

Ærlig

Loyal

En Gentleman/ eller hvad man nu kalder det kvindlige modstykke

Præsentabel

Faglig stolt

Sætter sikkerhed først

Praktisk

Teknisk indsigt

Selvsikker men samtidig ydmyg overfor faget

Det er en ordentlig mundfuld jeg får remset op her… men jeg mener det meget godt illustrerer at en god pilot er meget andet end en der er rigtig stærk teoretisk. I denne branche møder man mange forskellige personligheder og nok en af de vigtigste egenskaber uanset om man er kaptajn eller styrmand er at man ”på dagen” er i stand til at samarbejde og få det maksimale ud af de ressourcer der er tilrådelige på dagen.

Ingen af os bliver nogensinde perfekte og hvis man en dag skulle tro det – så er man for alvor en trussel mod den ellers høje flyvesikkerhed der findes i dag.

Fortvivl ikke hvis ikke du kan genkende mange af tingene på listen i dig selv… det tager tid at udvikle alle disse ting og som sagt er ingen af os perfekte.

På vegne af spørg piloten,

Søren

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

  1. Først tak for en fantastisk side! Jeg er unge dame der lige først er startet med min uddannelse på HHX i Grønland. Jeg arbejdede som en kabine personale sidste som jeg troede var min fremtid, da jeg elsker at flyve.

    Men så fandt jeg ud, at jeg kunne mere end jeg tror, og blev stærkt vækket af og fik en skør idé – at jeg også kan i stedet for bare som stewardesse kunne uddanne mig som Pilot! Sidde foran med god udsigt plus et stort ansvar osv. hvorfor ikke prøve? Det var lige mig. Men så skal jeg bare en smule forbedre min engelsk! Så tænkte jeg oh nej.

    Nu er jeg næsten allerede halv gammel på 27 når jeg bliver færdig med HHX. Men så skal jeg jo lige først bo i USA hvor der der er engelsk talende og tag kurser eller noget i sen stil. Og der jeg 28 blevet 28 og snart 30. Hvad så? Er det for sent at tage uddannelsen som Pilot der?

    Jeg vil meget gerne udføre min drøm ud mens jeg kan, men vil det her være et klogt og det rette valg for mig? Glæder mig til, at høre fra jer.

    Kh. fra Qaqortoq

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top