Hvad er et Pilot Cadet Scheme? Det er faktisk et godt spørgsmål, for Pilot Cadet…
Militær eller civil pilotuddannelse
Jeg går i 8. klasse, og drømmer om en fremtid om at blive pilot på en Boeing 737 NG, Boeing 777 eller Airbus A330 hvis disse er mulige. Jeg har talt lidt med min far om det, og synes det er en fed idé. Men samtidig synes han også jeg skal tage uddannelsen til pilot via militæret, ellers skal man selv betale alle de mange penge. Mit spørgsmål går dermed på – om man stadig kan uddanne sig til civil pilot for et flyselvskab selvom man uddanner sig via militæret? Jeg er ikke helt sikker på om jeg har forstået det rigtigt, så jeg ville være glad for hvis du kunne give en forklaring på alt dette.
Miltær eller civil pilotuddannelsen?
Det er rigtigt som din far siger, at hvis man vælger den civile vej, skal man selv punge op uanset hvor og hvordan man gør det. Det skal man selvfølgelig ikke i flyvevåbenet, MEN vil vil dertil også lige sige, at det ikke bare sådan lige er at komme den vej. Flyvevåbenet har meget strenge krav og der er ikke mange, som kommer igennem nåleøjet. Kommer man igennem det første nåleøje, er der blot flere af slagsen – dermed sagt, at det bestemt ikke er muligt at blive pilot den vej, bare fordi man gerne vil…
Men til dit egentlige spørgsmål om, hvorvidt man kan uddanne sig til civil pilot, selvom man har uddannelsen med sig fra flyvevåbenet, er svaret at ja, det kan man sagtens. Det er blot igen et spørgsmål om penge, da man skal igennem en stor del af den civile uddannelse, selvom man altså har været pilot i flyvevåbenet. Hvis man kommer igennem alle prøverne i flyvevåbenet og ender ud med at blive uddannet pilot, har man også en bindingsperiode – typisk omkring 12 år så vidt vi er informeret. Så hvis det er Airbus og Boeing du gerne vil ud at flyve, er flyvevåbenet den længste og sværeste vej til dette.
Vi vil gerne hjælpe dig med dine pilotdrømme
Du kan finde en masse gratis info her på spørg piloten, men måske du også vil have gavn af at se nogen af vores youtube videoer. For eksempel den her med helt generelle og simple tips til at blive pilot.
Vi har også skrevet et e-bog om hvordan du kan blive pilot. Her er masser af tips og information omkring branchen.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til os på contact@askapilot.net eller ringe på +45 5352 7700.
Vi håber dette svarede på dit spørgsmål om militær eller civil pilotuddannelse.
Mvh
Spørg Piloten/ Ask A Pilot
This Post Has 0 Comments