Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Krænkelser indenfor luftfartsbranchen – er der behov for mere åbenhed?
Udefra forbindes luftfart måske med noget så rart som rejser, ferie og oplevelser. For dem der arbejder indenfor luftfartsbranchen tyder noget på, at det ikke altid er så lyserødt.
Forleden kunne man for eksempel læse om en mandlig Chef Pilot i et større Europæisk Luftfartsselskab, der havde misbrugt sin stilling og magt. Chef Piloten havde eftersigende udvalgt en række unge kvindelige piloter til at flyve med ham, hvorefter han gjorde tilnærmelser af forskellig karrakter. Chef Piloten blev efter krænkelserne blev offentliggjort opsagt af Luftfartsselskabet, og det er vores opfattelse, at sagen ruller som et retsligt efterspil.
Muligvis kun toppen af isbjerget?
Spørgsmålet er hvor ofte krænkelser sker i luftfartsbranchen UDEN, at de bliver rapporteret. Hvis den der bliver udsat for krænkelsen har meget på spil, som f.eks. en nyuddannet pilot, er det måske ikke svært at forestille sig, at meget ikke ser dagens lys. Uden data forbliver det spekulationer. Derfor har vi fra Spørg Piloten igangsat en survey, der sætter fokus på potentielle krænkelser indenfor luftfartsbranchen. I vores survey kan personer, der er ansat indenfor luftfartsbranchen (anonymt) dele deres erfaringer fra branchen i forhold til krænkelser af forskellig art.
Ansvaret for at gøre noget
Formålet med vores survey er at få sat fokus på et potentiel issue i vores branche. Såfremt det er et udbredt fænomen, at arbejdsgivere indenfor luftfart udøver nepotisme, at luftfarts personale udsættes for direkte eller indirekte diskrimination eller, at der sker andre former for krænkelser, er det i vores øjne vigtigt, at vi tager bladet fra munden.
F.eks. kan det være relevant at få spredt information om, hvordan krænkelser kan håndteres, f.eks. hvem man kan tale med for at få støtte og hjælp.
Survey om dine personlige oplevelser i luftfartsbranchen
Vi har valgt at lave vores survey på engelsk. På den måde kan vi inkludere vores internationale kollegaer. Vores survey er åben for alle, der er ansat indenfor luftfart, og kan gennemføres på 1 minut og naturligvis i al fortrolighed.
Det første skridt er, at vi får data på bordet. Hjælp os med at indsamle data ved at udfylde survey her og del gerne information omkring survey med dine venner og kollegaer i luftfartsbranchen.
Happy landings
Spørg Piloten
This Post Has 0 Comments