Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Kan det passe, at jeg har set et militær propelfly med seks motorer?
Q: Under en militærøvelse i Danmark for nylig, observerede jeg 3 militære transportfly i formation, mens de cirklede over Korsør/Vestsjælland/Storebælt. Det så grangiveligt ud som om, at flyene var 6-motorers turboprop. Kan det have sin rigtighed? Usikkerheden gnaver, for silhuetten var meget lig C-130 Hercules.
A: Jeg kan afkræfte for dig, at der skulle være tale om et propelfly med seks motorer. Der har dog tidligere i historien været fly med 6-motorer. Der har sågar været en C-130 hercules med seks motorer, men der var to af motorerne jetmotorer. Dette fly var et unikum og blev brugt til diverse tests.
Det du mulighvis har set, har måske været eksterne brandstoftanke. Disse ekstra tanke sidder under vingerne ved siden af motorerne og kan i en snæver vending og på lidt afstand godt ligne en motor. Måske kan det være at nogle af de fly du har set har haft flere propeller på motorerne, således de har set større ud end normalt.
Den øvelse der netop er blevet afholdt var i øvrigt en NATO øvelse for specialstyrker og de støtte og indsættelsesenheder der arbejder sammen med specialstyrker. Øvelsen var Danmarks største øvelse i år med deltagelse af omkring 2000 soldater og omkring 50 fly fra flere NATO partnere.
Jeg håber dette var svar nok, ellers må du skrive igen.
På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen
THO
This Post Has 0 Comments