skip to Main Content

Jet exhaust og turbulens

Q: Hej. Vi er netop kommet hjem fra Portugal. Vi havde en meget voldsom oplevelse på vej hjem. Vi er erfarne flyvere, og har derfor oplevet det meste af turbulens. Men i dag, ramte vi(efter personalets udtalelser) udstødningen af et andet fly. Der var en del turbulens i området, og vi gætter på, de er blevet slået lidt ud af kurs, og pludselig er kommet lidt tæt på hinanden. Det er umiddelbart efter start i Faro. Måske efter 15 minutters flyvning og stadig under opstigning. Det gav nogle meget voldsomme vrid i flyveren, og et voldsomt højdetab.Herefter var der flere meget voldsomme bevægelser op/ned, side til side, samt nogle vilde rystelser. Det stod vel på et par minutter eller 3. Personalet var absolut ikke rolige ved situationen, og jeg må da også indrømme, at det var meget voldsomt. Spørgsmålet er så bare: Hvad var det vi oplevede? Og var vi reelt i fare, i de minutter han kæmpede med kontrollen over flyet? Vi ville være glade for et svar:-)

A: Da jeg ikke var der, kan jeg desværre ikke fortælle dig præcis hvad der skete, men efter din reference til udtalelsen fra cockpittet, er det ikke umuligt, at det er årsagen. Det er dog oftere sket for mig, at det var under rejseflyvehøjden, at man har ramt udstødningen fra en anden flyver, og det i længere tid. Det kunne også sagtens være normal turbulens forårsaget af termik. På denne årstid bygger skyerne sig op om eftermiddagen, og dermed følger også en del turbulens. Hvis topografien er lidt mere kuperet end i Danmark, kan dette også være medvirkende til turbulens i højden. Jeg tror ikke, at der på noget tidspunkt har været kæmpet med at kontrollere flyveren. Der skal ekstrem turbulens til, før at dette bliver nødvendigt. I kabinen bliver turbulensen mærket kraftigere end den i virkeligheden er i forhold til en flyvesikkerhedsmæssig relation. Men derfor kan det godt virke ubehageligt, og selvfølgelig er det rarest, hvis man har en normal og rolig rejse.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top