skip to Main Content

Flyvehøjde og flyvning i skyer

Q: Hej. Vi er netop kommet hjem fra Vietnam med Air France, hvilket var første gang vi benyttede dette selskab. En god oplevelse, og udover en super service virker de til at flyve med et pænt vedligeholdt materiel.
Begge flyvninger blev gennemført med en Boeing 777-300 ER, og nu mit spørgsmål.
Flyhøjden blev indledt i 8.800 km. stigende til 10.600 halvvejs.
På vej hjem havde vi turbulens på ca. halvdelen af turen på 13 timer, og fra Bucharest til den anden side af Zürich fløj vi i konstant skydække. Ikke fordi det gav turbulens hele tiden, men det undrer mig at vi fløj så lang tid i skydække. Er det helt uproblematisk for jer i cockpittet og for maskinen at flyve så mange timer i skyer?
Mvh Niels

A: Hej Niels
Air France er den slags selskab man kalder en Flag carrier, ligesom SAS, Lufthansa og British Airways, som er de gamle i branchen. Disse selskaber har en tendens til at have gode høje standarder hvad angår vedligeholdelse og service af maskiner og udstyr.

Flyvehøjden bliver afgjort af mange faktorer. Som hoved regel vil man gerne flyve så højt som muligt for at spare brændstof. Når dette er sagt, skal man først tage flyets vægt i betragtning, da en tungt læsset maskine ikke kan flyve lige så højt som en let. Dette er den normale grund til at man nogle gange må starte lavere, og som man bruger af brændstoffet får mulighed for at stige efterhånden som flyet bliver lettere. Flyet har for hver vægt en optimal flyvehøjde, relateret til brændstof forbrug, som man tilstræber at flyve i for at spare miljø samt penge. Når en flyvning planlægges kigger man på vejr og vind forudsigelser. Man vil helst have en dejlig medvind, igen for at spare brændstof og tid. Hvis man kan fange en god medvind i en lavere højde, frem for et let modvind i højere højde, kan dette være en fordel. Planlægningsafdelingen bruger disse data, og piloterne bruger så forudsigelserne, samt de aktuelle forhold til at afgøre hvad der er mest fordelsagtigt. I planlægningen er det heller ikke altid muligt at få de højder der er optimale, grundet mange fly på samme rute/tracks, så må man igen se om man kan få ændret dette, når man er i luften.

Med hensyn til turbulens prøver piloterne at gøre alt for at gøre rejsen så behagelig som muligt. Hvis der er turbulens i den optimale flyvehøjde, spørgen piloterne via flyvelederene om der er andre der har meldt om turbulens på den rute man har. Hvis dette er tilfældet vælger man gerne en lavere højde hvis dette giver en mere behagelig flyvning. Piloter rapporterer til flyvelederene når vi mærker turbulens, som flyvelederen som registrer og videregiver til andre fly. Igen når man vælger en lavere højde for komforten, skal man igen kigge på øget brændstof forbrug og vind og vejr forhold. På jeres tur hjem med turbulens på halvdelen af turen kunne det have været hele turen, eller måske var det ikke muligt at undgå turbulensen helt.

At flyve i skyer er ikke noget problem for cockpittet. Man flyver på sine instrumenter og følger ruter der er fastlagt i flyveplanen. Disse ruter er fra punkt til punkt og minder lidt om at følge et navigations system i en bil. Men der skal vist ikke herske nogen tvivl om vi nyder udsigten mere når der ikke er nogen skyer.

Jeg håber dette besvarer dine spørgsmål.

Med venlig hilsen,
Martin von Bülow
Pilot Boeing 737

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top