skip to Main Content

Er gymnasiet nødvendigt for at blive pilot?

Er gymnasiet nødvendigt for at blive pilot?

Ved ikke helt rigtigt hvad jeg skal gøre, der går mange tanker rundt lige nu. Altså jeg vil være Civil pilot 100%, men den der ‘Studentereksamen’ kan godt være lidt frustrerende, er det sjældent man skal have et Eksamensbevis for at kunne blive medlem af et bestemt Airlines eller er det et krav mange steder?

Vi kan se dette spørgsmål fylder rigtig meget og det er et der går igen. Lidt baggrundsviden til dig som læser. Spørger her er 16 år gammel og havde over flere gange stillet samme spørgsmål (med en lille variation) men ved at opgive forskellig falsk navn. Vi havde allerede forklaret at studenter eksamen ikke er et ufravigeligt krav for at blive pilot, men at enkelte selskaber kan forvente det.

Her er vores tanker og besvarelse efter de talrige henvendelser fra samme person under falsk navn:

Dette er for at hjælpe dig og kommer fra hjertet. Vi er ret direkte og håber du kan tåle det.
Branchen udvikler sig konstant og derfor kan det være svært at sige hvad airlines har af krav, når det kommer til at du bliver uddannet. Måske det også er en overraskelse at høre at det er langt fra alle piloter som ender i en airline.

Hvorfor ikke alle piloter kommer i en airline

For nogen bliver det et “timing spørgsmål” for andre er det et spørgsmål om at de ikke har evnerne, ikke vil gå på kompromis med feks hvor de bor eller at de bare ikke passer ind i en airline kultur. I luftfartsbranchen er der plads til mange typer af piloter. Dem du måske lige nu drømmer og tænker mest på er “SAS-piloterne” og deslige. Det er korrekt, at for at blive pilot i et selskab som f.eks. SAS, så er der lige nu krav om en uddannelsesmæssig baggrund der svarer til gymnasiet. Tilsvarende vil selskaber som British Airways, Lufthansa etc. formegentlig også have akademiske og uddannelsesmæssige krav til deres piloter. I en række andre selskaber er der ingen krav til din uddannelsesbaggrund før du blev pilot, men mere et krav om feks flyve erfaring og type uddannelse (typerating).

Grundlæggende for at blive en god pilot

Helt grundlæggende vil vi mene, at for at blive en god pilot skal man “skulle ville og gide”. Med det mener vi, at man nok kommer til at gøre nogen ting som ikke altid lige er det man har mest lyst til. Der vil være fag, f.eks. “Airlaw” som for de fleste er ret tungt og der er en masse udenadslære og ting som man måske ikke lige syntes er så spændende. For at kunne komme igennem et sådant fag (som man ikke lige syntes er interessant) skal man ville og gide. Det vil sige drivkraften bag at ville være pilot skulle gerne hjælpe dig til at spænde ballerne sammen og få lært stoffet.
At du ikke lige kan overskue gymnasiet, kan vi selvfølgelig ikke tolke på og vurdere uden at kende dig bedre. Vi skal derfor selvfølgelig passe på med ikke at over-analysere situationen alt for meget. Baseret på din måde at skrive til os med “falsk navn” og stille samme spørgsmål på en anden måde efter du allerede, i vores øjne, havde fået et grundigt og venligt svar – virker bare for os forkert. Det hænger ikke sammen med den ærlighed og forventning vi har til fremtidige kollegaer i branchen. Vi skal kunne stole på hinanden.

Et godt råd

Derfor tror vi lige nu mere det handler om du skal tænke over om dine værdier og personlighed passer ind i luftfartsfamilien og om din drivkraft bag at ville være pilot er stærk nok til at få dig igennem alle de situationer, hvor du måske udsættes for noget du måske ikke lige gider eller syntes er svært.
Du har årene foran dig til at finde ud af hvad der er rigtigt for dig. Vort råd til dig vil være at dykke lidt dybere ned i hvorfor du gerne vil være pilot og så prøv at sammenligne det med de udfordringer og muligheder luftfartsbranchen byder på lige nu. Altså sagt på en anden måde – er dine forestillinger om det at være pilot realistiske.
Ønsker du hjælp til din videre rejse er vi indstillet på at hjælpe dig helt fordomsfrit, men vi forudsætter at du er seriøs, ærlig og oprigtig i dine henvendelser fremover.

Mvh

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top