skip to Main Content

Er der fly med mere jordnær tryk (lavere tryk)?

Der er forskel på flys trykkabine. Generelt har de helt små fly ikke nogen trykkabine, men det er nu alligevel sjældent, at man som kommerciel passager skal flyve med dem. Så lad os holde de små fly helt ude.

På de længere ruter (over omkring 8 timer) vil man som udgangspunkt flyve med, hvad der kaldes et “wide body” fly. Det er egentlig blot et udtryk for et større fly. Man kan ikke sige at jo større fly desto bedre trykkabine. Alligevel er der ofte lidt sammenhæng med størrelse af flyet og komfort. Det hænger sammen med, at de større fly ofte flyver længere – og flyver man længerere handler det ofte om komfort. Ikke blot komfort for passagerer men også for besætningen.

Forskel i trykhøjde for rutefly

Der kan være stor forskel på hvilken højde trykkabinen befinder sig i på en ruteflyvning. Faktorer såsom rejsehøjde kan spille ind, men ellers kan flydesign også være afgørende.

Det er ikke unormalt at trykkabinen på et rutefly er i ca 7000- 8000 ft, når flyet når rejsehøjden (typisk omkring 37.000 ft). Det er der som udgangspunkt ikke noget farligt ved, men en højde på 7000- 8000 ft gør at luften er lidt tyndede. Det er først i en højde over 10.000 ft, at man kan have brug for ilt alt efter helbredssituation. Så der er god margin.

De nyeste fly såsom B787 fra Boeing og A350 fra Airbus er dog eksempler på, at det er lykkedes flyproducenterne at opnå en lavere trykkabinehøjde. På disse fly er trykkabinehøjden på rejsehøjden omkring 5000 ft. Det lyder måske ikke af meget, men en forskel på 2000-3000 ft kan tydeligt mærkes på de længere ture. Den lavere trykkabinehøjde kan medføre, at man er mere frisk og udhvilet når man kommer frem.

I takt med start og landing ændrer trykabinehøjden sig. De fleste fly har flere systemer der gør, at ændringer i trykkabinen føles behageligt.

Andre faktorer der kan give en bedre oplevelse

Der kan være mange faktorer der kan hjælpe til med en bedre flyveoplevelse. Nogen er måske åbenlyse.

Sædekomfort

På lange ruter er der typisk flere sædetyper. Det er ikke unormalt, at der på langdistance fly er sæder der kan laves om til “flat beds”. Det betyder, at man kan få oplevelsen af at have en seng. Specielt på natflyvninger kan det måske gøre at man får en god nats søvn. Ellers er faktorer som sædets kvalitet (puder), indstilling (decline) og plads til knæene med til at gøre en forskel.

Belysning

Lys påhvirker vores velvære. På moderne fly er belysningen ombord intelligent således, at man ændrer belysningen for at modvirke træthed. Feks på lang distance flyvninger vil belysningen ombord måske hjælpe dig med at tilpasse dig tidspunktet på destinationen. Forskellige bløde toner af lys kan også medvirke til, at du føler dig mere behagelig tilpas ombord, hvilket hjælper dig til at slappe af og hvile.

Lyd

Lyd kan være en stressfaktor og høj lyd kan medvirke til, at det bliver svært, måske helt umuligt for os at slappe af. Ombord på flyet vil der nok altid være motorstøj, men der er stor forskel på, hvordan denne motorstøj opleves. Generelt vil lyden fra motorerne være højere i området omkring motorerne, særligt bagved motorerne. Foran flyets motorer vil det ofte være meget stille.

Turbulens

Turbulens opleves forskelligt alt efter hvor man sidder i kabinen. Typisk vil turbulensen føles mindre, hvis man befinder sig foran flyets tyngdepunkt, hvilket vil sige i den forreste del i kabinen.

Tidspunkt på dagen

Alt efter hvor man flyver hen kan tidspunkt på dagen gøre en forskel. Typisk vil turbulens være mindre i de tidlige morgentimer, om natten eller sent på aftenen. Typisk vil termisk turbulens være på sit højeste omkring middagstid, og vinden har det også med at være kraftigere midt på dagen. Så det kan være en idé at forsøge at undgå afgange, der ligger midt på dagen.

 

Såfremt du har et nervøst forhold til det at flyve vil vi meget gerne forsøge at hjælpe dig. Vi tilbyder en 15 minutters samtale uden beregning, og du kan få en aftale i hus, ved at skrive til os via vores kontaktformular.

 

Happy landings og med venlig hilsen

Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top