Som udgangspunkt er der intet til hindring for, at du kan gennemføre en pilot-uddannelse med…
Ditching
Q: Hvis man antager at en nyere jet maskine lander hel i vandet som i New York burde det så ikke være vandtæt indtil en hvis dybde?
A: US Airways 1549 der ditchede i New York holdt sig flydende i et godt stykke tid. Jeg har prøvet at finde frem til hvor længe, men har ikke kunnet finde svaret noget sted. Hvor længe en flyvemaskine, der foretager en ditching, kan holde sig flydende, er afhængig af hvordan den rammer vandet. Grunden til at den flyder er, at der er mange rum som er fyldt med luft og som derfor gør at flyvemaskinen kan flyde. Hvis flyvemaskinen rammer vandet uheldigt og der sker større skader på skroget, så vil vandet hurtigt komme ind og fylde disse luftlommer og flyvemaskinen vil synke hurtigere. Her er to eksempler på hvordan en ditching kan se ud. Begge videoer er af lidt længere længde for at få baggrundshistorien med og udtalelser fra piloterne. Den første er den kendte landing i Hudson River og er den historie som du refererer til.
Den anden er af lidt ældre dato og er en Ethiopian Airways. Det skal siges til denne video og piloternes forsvar at de kæmpede med hijakere i cockpittet, der prøvede på at forhindre piloterne i at lande.
.
Som du nok kan gætte var der ikke meget flyvemaskine tilbage efter den måde som den rammer vandet på og dermed er det kun vragdele der flyder rundt.
I begge tilfælde var en af grundende til at det gik godt, stedet for ditchingen. Som man kan se i begge videoer er der masser af folk der iler til ulykkesstedet for at hjælpe til med at redde folk. En hurtig respons tid er altid vigtig for at øge chancen for overlevelse.
This Post Has 0 Comments