Hvad er et Pilot Cadet Scheme? Det er faktisk et godt spørgsmål, for Pilot Cadet…
Alder for start på pilotuddannelsen
Q: Jeg ville høre hvornår det er for sent at starte på pilot uddannelsen.
A: Det er et rigtig godt spørgsmål og mit umiddelbare GENERELLE bud er omkring 35 år +/- 5 år. Det er ikke fordi du ikke KAN blive pilot, hvis du er ældre. I stor udstrækning vil det afhænge af dine egne karriere drømme samt dine økonomiske ressourcer.
Det kan være svært nok i forvejen at komme i et af de helt store ”legacy airlines” (SAS, British Airways, Lufthansa etc), men en sen alder (uden erfaring) afskærer dig måske for at komme i betragtning.
Hvis vi antager, at pensions alderen er 65 år, og et luftfartsselskab (legacy) formegentlig gerne vil kunne bruge dig ca 5 år som kaptajn før, at de finder det interessant at investere uddannelses tid på dig.
Tid fra ansættelse til udnævnelse som kaptajn = 12 år (slag på tasken) plus de 5 år som kaptajn… total 17 år. Uddannelsen tager ca 1,5 år og hvis vi indlægger en buffer på 1, 5 år, der skal dække over tid du bruger på optagelsesprøverne, linetraining etc – så når vi frem til 20 år. Det kan være at du først skal ud og samle erfaring (ca 1500 timer måske), før de vil ansætte dig. Endeligt kan der gå mange år imellem nogle af de ”store” ansætter folk. Så er drømmen et job hos et at de ”store selskaber”, lander vi derfor omkring en alder af 35 år ved start på pilotuddannelsen, før at det ikke begynder, at se svært ud. Bemærk dog at det langt fra altid blot er et spørgsmål om at vente for at komme ind i et legacy selskab, mange af os går igennem en hel karriere uden at få chancen af en række årsager. Det er som sagt hvis vi kigger på de helt store legacy airlines.
Tager vi et hurtigt kig på lowcost branchen, så kan et karriereforløb se væsentlig hurtigere ud. Det kan gå meget stærkt, nogle steder måske under 5 år for at avancere fra styrmand til kaptajn.
Der ud over er der hele GA branchen (generel aviation), hvor jeg vil tro, at din alder betyder lidt mindre. Her kigger man nok mere på din personlighed, og hvor fleksibel du kan være.
Det er selvfølgelig ikke alle, der har en ambition om at nå at blive kaptajn eller at arbejde for et stort luftfartsselskab. Jeg kan sagtens forstå, hvis man ikke har det som sit hovedmål – men at man bare ”altid har ønsket sige at blive pilot” og det er den ufuldendte drengedrøm. Der er den mulighed, at du kan tage et privat flyver certifikat for under 100.000 kr og få luft under vingerne på den måde. En kommerciel udannelse til pilot og udgifter til efteruddannelse (typerating) kan godt løbe op i 1.000.000 kr og det vil for de fleste tage lang tid at betale retur.
Generelt, og det er uanset alder, kan man sige at når du står med certifikatet i hånden, så handler det meget om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og have gode kontakter eller ressourcer. I pilot branchen en man ofte sin egen lykkes smed.
Jobbet som pilot adskiller sig på mange måder fra et ”normalt” 8-16 job. De første par år som nyuddannet kan være krævende, og konkurrencen (om jobs) kan betyde, at du bliver nød til rejse til udlandet for at få job. Køen for at komme hjem til DK og arbejde kan være lang – måske tilbyder den sig aldrig. Der ligger en masse oplevelser forbundet med at skulle arbejde i et andet land, men personligt ville min største bekymring ved at skulle starte i en sen alder være livsstilsændringen for dig og hvis du har stiftet familie – så i høj grad for familien.
Hej jeg er 50 år og vil gerne blive pilot, er det for sent?, jeg er meget alsidig og flytbar.
Grunden til at jeg vil være pilot , er at jeg har forladt byggebranchen på grund af helbredsproblemer ( ikke noget jeg mærker til i dag, jeg har en kanon godt helbred ) jeg skal bare ikke være murer længere, nu har jeg muligheden for at blive revalideret og jeg ved at det er meget dyrt selv at skulle betale for uddannelsen som pilot, ved en revalidering bliver uddannelsen betalt, så det er jo fint, desuden har jeg arbejdet som fly handler hos North flying i Aalborg, hvor jeg talte med en del piloter som opfordrede mig til at tage denne uddannelse og desuden har jeg altid, siden jeg var dreng, interesseret mig meget for fly og luftfart, jeg vidste dog ikke det var så ” nemt ” at blive pilot.
Desuden taler og skriver jeg tysk og engelsk flydende, for mig at se er der ikke nogen hindring i at blive pilot, jeg har ikke stiftet familie og der er ikke noget der binder mig til Danmark, jeg kan så at sige arbejde hvor som helst som pilot.
Fortæl mig hvad du ærligt mener om mit ønske om at blive pilot, er jeg helt gal på den eller er det realistisk, nu ved du noget om mig, er der spørgsmål er du/man velkommen selvfølgelig til at spørge ind til mig.
Håber på hurtigt svar,,.
Mvh.
Claus Rasmussen
Hej Claus,
Jeg har respekt for din drøm om at blive pilot – og såfremt vi taler privat pilot, vil jeg mene at du har en realistisk chance. Ifht kommerciel pilot, altså at gøre det til din levevej – så vil jeg mene at du er for sent ude. Dette i forhold til, at du skal ud og låne en betragtelig sum penge, som du (efter min mening) ikke vil have mulighed for at nå at tjene ind igen. Nu er penge måske ikke en faktor, men uddannelsen til pilot er temmelig intensiv og krævende. Jeg har det personligt således, at det bliver sværere med årene at lære helt nye ting. Vi er alle forskellige, men jeg vil tro at det for mange i din alder vil være en ret stor mundfuld at kaste sig ud i. Markedet for nyuddannede piloter er desuden så presset, at du nok vil få lidt af et chok over hvad startløn du skulle acceptere, såfremt du ville finde en arbejdsgiver. I konkurrencen om at komme i job, vil din alder (efter min mening) trække ned og gøre det ekstra svært i en, i forvejen, barsk branche. Så jeg vil ikke anbefale dig at tage springet. Ønsker du seriøs og uvildig rådgivning kan jeg anbefale http://www.propilots.dk
Mvh
Søren
Hej. Dejligt med et nuanceret svar.
Forstår jeg korrekt at hvis ens ambitioner ligger mere til en turboprop karriere i Norden/Norge, eller fragtflyvning i Europa, så kan en start på omkring de 40 betragtes mindre negativ end hvis man pinedød skal være Legacy kaptajn?
Penge og livsstil lige taget ud af ligningen, for det må folk jo selv bedømme…