skip to Main Content

Uhyggeligt oplevelse kort efter start – “begge motorer røg ud af gear”?

Q: Da jeg skulle hjem fra Milano oplevede jeg noget ret uhyggeligt kort efter start. Det var ligesom at “begge motorer røg ud af gear”, kort efter fik de fat igen og vi fløj videre.  Håber at I kan hjælpe, har været ude at flyve en del gange og jeg er ikke super glad for det – men dette har jeg aldrig hørt/ oplevet før – håber I kan forklare det?

Copy of 747

A: Tak for dit spørgsmål – jeg mener at der er en helt naturlig forklaring. Jeg vil forsøge at beskrive det så godt at jeg kan – således at du ikke skal være nervøs, såfremt du oplever det igen. Jeg tror ikke at motorerne har ikke været røget ud af gear – men jeg forstår godt at det kan lyde således. Lad mig kort beskrive en (normal) start. I takeoff fasen (jetfly) sættes motorerne til takeoff thrust, det er en høj thrust setting der ofte er udregnet ud fra en række faktorer såsom banens længde, flyets vægt og vejret. Det vil sige vi starter sjældent med FULL THRUST – det er ofte en (altid sikker) setting under full thrust, måske omkring 90% af full thrust. Full thrust slider på motorerne og øger brændstof forbruget. Takeoff thrust er alligevel en setting, hvor der er masser at “give af” – således skulle det ske at man får en engine failure på en af motorerne, så skal den motor der stadig virker have kraft nok (med take off setting) til at flyet kan lette og stige til en sikker højde. 

Læs mere

Høj summelyd fra vingen under turbulent anflyvning til Heathrow???

Q: Vi havde en noget turbulent indflyvning til Heathrow – nok til at nogle af passagerne gav lyd fra sig, når vi passerede igennem stærke vinde. Ude fra vingen kom der nærmest en høj summelyd. Kan det virkelig passe, at turbulens kan give sådan en summelyd? Lyden mindede om lyden, når man blæser på åbningen på en tom sodavandsflaske.

Large CB

A: Jeg har forhørt mig rundt blandt et par kollegaer og vi er alle næsten overbeviste om at det du har hørt har været motorerne… Nu skriver du ikke hvilket selskab/ flytype du fløj med, men jeg vil gætte på at du fløj med SAS på en Airbus.

Anyway… det der ofte sker når vi skal igennem områder med turbulens er at hastigheden begynder at variere. Når vi er på rejsehøjden (9- 10 kilometers højde) betyder dette ikke så meget, da vi ofte har god margin til både vores maksimale og minimale hastighed. Når vi starter en anflyvning er det lidt anderledes. Her begynder vi at sætte flaps og slats ud, som forøger vingens område og dermed kan vingen levere mere ”lift” hvilket gør at vi kan sætte farten ned. Til tider bliver vi bedt om både at ændre højden og sætte farten ned og så må vi ofte have brug for vores ”Speed Brakes”, som er flader der bryder luftstrømmen over vinger og som ja – gør som navnet antyder … bremser os. Når vi anvender Speed Brakes kan det medføre at flyet ryster en anelse, men det burde ikke generere nogen støj – så jeg tror ikke på det kan være det der var årsagen. Jeg tror heller ikke på at man kan høre “vindstøj” i en moderne trykkabine som svarer til det du beskriver – så dette er heller ikke nogen plausibel forklaring.

Læs mere
Back To Top