Airbus vs Boeing – forskel i trykkabine samt støj?
Q: Mit spørgsmål er måske nok lidt mærkeligt, men jeg tager alligevel chancen, og prøver at stille det.
Mit lille spørgsmål er vedrørende forskellen på Airbus og Boeing. Når jeg flyver, oplever jeg nemlig stor forskel på, om det er et Airbus-fly eller et Boeing-fly jeg flyver med. Det er vedrørende selve trykluftskabinen. Når jeg flyver med et Airbus-fly, oplever jeg tit, at jeg får en følelse af, at være fuld (jeg nyder aldrig alkohol ombord på et fly). Jeg tror det har noget med trykluftskabinen, at gøre. Jeg får sjældent den samme følelse, når jeg flyver med et Boeing-fly. Det får mig til at tænke på, om der er stor forskel på det tryk, som Airbus holder i Deres fly, og det tryk som Boeing holder i Deres fly. Eller kan der være forskel på den teknologi der ligger bag de 2 flyproducenters trykluftskabiner? Samtidig oplever jeg, at Boeing-fly er væsentlig mere støjsvage end Airbus-fly. Er det korrekt, eller er det min høresans, der spiller mig et puds?
A: Beklager at det har taget lidt tid at komme tilbage til dig! Til tider drukner vi lidt i vores egen succes og selv med 18 mand på holdet til at besvare spørgsmål kan det i perioder med mange spørgsmål tage lidt tid, da vi ligger vægt på at svare ”ordentligt”– men nu er tiden kommet til dit spørgsmål – Airbus vs Boeing.
Du rammer et emne som for nogen nærmest er religion og mange har det måske vanskeligt med at komme med et objektivt svar. Faktisk havde vi internt en dialog om hvem der skulle besvare dig – ideelt set ville det jo være en der havde fløjet begge dele. Jeg er har ikke fløjet Airbus i min karriere og min tid som B737 “new aircraft delivery pilot”, B757, B767 og B787 rating er det rimelig klart hvilken lejr at jeg hører til. Jeg har tidligere skrevet et (forhåbentlig) objektivt indlæg omkring Boeing vs Airbus, som du måske allerede har læst – hvis ikke så kan du finde det her: https://spoerg-piloten.dk/om-bord-pa-flyvemaskinen/2086/
Mit tidligere indlæg berører dog ikke lyd og trykkabine – så her kommer min opfattelse på dette område.
Motorerne (producenten) har meget at sige i forhold til lyden, men for at kunne sammenligne helt skal du også være placeret samme relative ”sted” i kabinen. Generelt vil der være mindre støj foran motorerne, hvilket også typisk er her