skip to Main Content

Storcirkel navigation

Q: Hej.
Vil høre om i har en nem måde at forklarer storcirkelnavigation?
Vi har tit i familien haft diskutioner omkring det, også tænke jeg om i havde en nem måde at forklarer/vise det på

A: Hej,
Uden at gøre det alt for kompliceret:En storcirkel er en cirkel på jordkloden, hvis bane ville snitte jordkloden i to lige store stykker (her går vi ud fra at jordkloden er en perfekt rund sfære). Hvis vi rejser imellem to punkter langs denne bane, rejser vi den kortest mulige afstand.
Da vi ikke kan tage en sfære og lægge let ned i et standard koordinatsystem på et fladt stykke papir, strækker vi sfæren lidt ud i enderne (på et verdenskort). Det får ruten til at se buet ud på på det flade papir.
Du kan tage en snor og lægge imellem to punkter på en globus. Noter de større byer du krydser. Nu tager du et stort verdenskort (skolekort evt.) og forbinder de samme punkter og byer. Du vi se at din rute er en bue. “Sur” bue på den nordlige halvkugle og en “glad” bue på de sydlige.

Jeg håber det svarer på dit spørgsmål og kan bidrage lidt til diskussionen. Der er selvfølgelig mere i det end som så, men uden at komme ind på magnetisk nord, krydsningsvinkel af meridianer og  forskellige udformninger af kort, kan det være den korte version.

Med venlig hilsen
Søren Rødkær Andersen

Illustration stillet til rådighed via:
“Great circle hemispheres” by Jhbdel at en.wikipedia. Licensed under CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons – http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Great_circle_hemispheres.png#mediaviewer/File:Great_circle_hemispheres.png



Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top