skip to Main Content

Skræk for at flyet bliver skudt ned

Q: Hej 🙂 jeg skal til Tyrkiet og skal flyve fra Billund med et tyrkisk selskab. Efter katastrofen i Ukraine med et fly der blev skudt ned, ville jeg gerne være sikker på at alle fly (uanset om det er et dansk selskab) ikke længere flyver over ukrainsk luftrum? Er ganske nervøs i forvejen for at flyve, og det gør det bestemt ikke nemmere at der lige er sket det i Ukraine. Håber du kan hjælpe, på forhånd tak 🙂

A: Hej. Det er en tragisk ulykke der skete og de kollegaer, jeg har talt med situationen om, er meget chokerede. Det er ikke noget vi regner med sker, når vi civile luftfartselskaber flyver. Normalt bliver luftrum lukket af de internationale luftfartsmyndigheder, hvis der er uroligheder på landjorden, der er til risiko for flytrafikken.

Ruten fra Billund til Tyrkiet kunne godt gå over Ukraine, men der er tale om den vestlige del af Ukraine, hvor der ikke er nogen uroligheder. Derfor ser jeg ikke noget problem i dette. Nu ved jeg ikke hvilket selskab du skal flyve med, men det kan sagtens tænkes, at de vælger helt at flyve uden om Ukraine. Du kan eventuelt tage kontakt til selskabet og spørge dem, så vil de kunne give dig et svar. Min personlige mening er, at du roligt kan tage afsted på din ferie.




Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top