Du har måske læst vores undersøgelse tilbage fra 2022 omkring "hvor nemt er det at…
Piloters kontordage
Q: Hej piloter. Hvad laver i når i har kontor dag? Hvad laver i så på jeres kontor?
A: Det er ikke alle piloter der har kontor dage. Management piloter flyver som regel på reduceret tid, for at kunne passe deres kontor job. Disse piloter har meget forskellige opgaver der spænder fra udarbejdelse af procedurer, ansættelses interview, planlægning, simulator screeninger, udarbejdelse af sikkerheds statistik, ansøgninger fra piloter i firmaet om orlov/reduceret tid, samtaler vedrørende brud på procedurer, møder med ledelsen osv. De fleste management piloter flyver stadigvæk lidt, for at holde kontakten til linje piloterne og holde deres pilot færdighedder og certifikater ved lige. Disse piloter er oftest kaptajner med god erfaring.
Linje piloter har som sådan ikke noget kontor 🙂 Et par gange om året har linjepiloter computer based training, simulator eller ground course på skemaet. Ground course kan dække alt fra føstehjælp, fragt af farligt gods, crew resource mannagement ( Samarbejde/delegering ) for at nævne lidt. Her sørger man for at sikre, at ens viden er helt up to date, da de ting man ikke bruger til hverdag kan glide lidt i den mentale baggrund. Det er en stor del af jobbet at holde sig ajour. Dette gøres også løbende over året. Hvis firmaet har information til alle piloterne, får man en mail om der er vigtig information. Herefter logger man ind på en hjemmeside, læser informationen og bekræfter at den er modtaget og forstået.
Med venlig hilsen,
Martin Linneman Dall von Bülow
Pilot Boeing 737
This Post Has 0 Comments