Du har måske læst vores undersøgelse tilbage fra 2022 omkring "hvor nemt er det at…
Passer pilotens løn og ansvar sammen?
Q: Jeg er igang med 10.erne’s OSO uge, og jeg har valgt at beskæftige mig med pilot. Mit spørgsmål er: Passer Pilotens løn og ansvar sammen?
Hej Anders,
Håber mit svar kommer i tide og at du kan bruge det i din opgave.
I øvrigt tror jeg, at du finder lidt interessant stof til opgaven i mine tidligere indlæg:
https://spoerg-piloten.dk/om-jobbet-som-pilot/uddannelsen-til-pilot-og-vejen-frem-derefter/
https://spoerg-piloten.dk/om-jobbet-som-pilot/livet-som-pilot/
Det er et interessant spørgsmål efter min mening. Hvad er man egentlig værd? Hvordan måler man ansvar? Hvordan retfærdiggør man sin egen løn i forhold til det ansvar man har?
Jeg er ikke sikker på at ansvar og løn følges ad i samfundet. Efter min mening har eksempelvis en skolelærer et kæmpe samfundsmæssigt ansvar – men det afspejles ikke af lønnen. Omvendt kan der sikkert findes en række eksempler på stillinger der giver en høj løn med et lille ansvar.
Det man skal huske på er, at blive pilot i dag ofte koster omkring 1 million danske kroner inden man kommer i ens første job. Faktum er også at flere nyuddannede er så pressede for at få et job at de tilbyder at arbejde gratis. Nogle betaler sågar også store summer for at opnå erfaring. Der ud over er der mange som må flytte udenlands for at komme i job, hvilket ofte medfører etableringsudgifter og ønsker man at bevare en base i DK har man ofte udgifter til dobbelthusførelse. Så selv med et af de gode jobs i branchen, går der mange år før man er fri af sin uddannelsesgæld.
Mange mener sikkert, at vi er overbetalte når de hører om piloter der tjener over 100.000 kr om måneden – men den løn repræsenterer på ingen måde “normale” pilot lønninger. Lad mig slå fast, at det lønniveau er der meget få i branchen der opnår. Vi taler måske om et af de sidste trin på lønskalaen efter mange års tjeneste som kaptajn – og vel og mærke i et stort selskab som f.eks. British Airways og Lufthansa.
På ppjn.com kan du se hvad piloter tjener i selskaberne rundt omkring.
Over de sidste par år har forholdene for piloter ændret sig i negativ retning og udviklingen ser ud til at fortsætte, eftersom der stadig er mange piloter uden job og fortsat mange flyselskaber der går konkurs. Når jeg en sjælden gang brokker mig over mine job forhold til min hustru (der er jordemoder) får jeg meget lidt sympati og med rette måske. I forhold til hvad en jordemoder får og hvilket ansvar de har, så kan det måske være svært at forsvare min løn.
Held og lykke med opgaven – og tak fordi du kiggede forbi!
Mange hilsner og på vegne af spørg piloten,
Søren
Goddag. Mit navn er MIchael og jeg har et spørgsmål. De beløb i nævner er de før eller efter skat
Med venlig hilsen
MIchael Ib Christensen