skip to Main Content

Flyskræk – tekniske fejl ved maskinen

Q: Jeg lider af flyskræk, men har ikke altid gjort dette. Jeg har førhen aldrig skænket dette en tanke, men efter alle de flystyrt der har været, synes jeg det er svært at rationalisere med mig selv, at flyvning er den sikreste transportform. Dermed ikke sagt at jeg ikke forsøger. Nu skal jeg igen snart ud og flyve og har haft det dårligt i to uger optil. Jeg har endda gået og leget med tanken om at aflyse. Dog synes jeg ikke at angsten for at flyve, skal sætte en stoppe for alt det sjov, så uanset hvad sætter jeg mig ind i flyet og håber på det bedste. Jeg har en tidligere gang, besvimet i fly henover Atlanten, fordi jeg simpelthen var så angst for at flyet ville styrte i havet. Førhen har jeg så rationaliseret mig så langt, at så længe flyet, flyver henover jordarealer, så er det okay. Nu er der så et fly der er styrtet ned i Alperne og mit bedste fif til mig selv, kan dermed ikke bruges. Jeg vil derfor høre om du har nogle gode råd til dette, nogle fakt
a der kan hjælpe mig lidt på vej eller lignende. Yderligere vil jeg høre om du har nogle ideer til hvorfor der er så mange fly der er styrtet ned i 2014/15. Det føles i hvert fald som mange! Min egen teori går på at maskinerne efterhånden er for gamle og selskaberne ikke vil bruge pengene på nye maskiner – det skal lige nævnes at min frygt nok mest bunder i tekniske fejl med maskinen og ikke decideret terror eller lignende. 

A: Sikkert ikke uventet for dig, vil jeg naturligvis henvise til statistikken som giver sit eget klare svar på at det er sikkert at flyve. Populært nok plejer jeg at sige at det “farligste” ved en flyrejse er rejsen fra hjemmet til lufthavnen. Ser man på hvormange fly der letter og lander og samtidig ser på hvor mange der kommer til skade eller bliver dræbt finder du ingen anden transportform der er mere sikker.

Tillad mig at bruge mig selv som eksempel: Jeg fløjet boeing 737 i 10 år og jeg har lige omkring 8000 flyvetimer totalt, heraf ca. 7000 timer på Boeing 737. Når jeg tænker efter har jeg ALDRIG været i situationer hvor man kan sige at ‘det var godt nok tæt på’. Af de tekniske problemer jeg har oplevet fra cockpittet er langt de fleste sket hvor flyveren har været på jorden. I luften har jeg EN gang returneret til min afgangslufthavn hvilket forløb helt udramatisk (problemet var et tilstoppet brandstoffilter på venstre motor). Et par gange er jeg fløjet til en alternativ lufthavn grundet dårligt vejr i vores ankomstlufthavn og hvis jeg ikke husker helt forkert har jeg 3 gange måtte lande i en lufthavn på vejen til rejsemålet fordi en passager var blevet syg og havde akut brug for lægehjælp.
Årsagerne til de seneste flyulykker herunder ulykken i Alperne med skal jeg ikke gøre mig klog på. Pressen er som altid ved flyulykker meget hurtige til at få eksperter til at komme med deres mening. Selv her hos Spørg Piloten er vi blevet kontaktet af flere medier der vil høre vores mening. Vi må afvente den endelige redegørelse som vil komme med fakta og svar på alle spørgsmålene. At ulykkerne opleves at  komme nærmest oven i hinanden må tilskrives en tilfældighed.
Hvis du føler at din flyveangst er så alvorlig, at du er i tvivl om du kan sætte dig op i en flyver, vil jeg på det kraftigeste opfordre dig til at søge professionel hjælp. Der findes mange gode og effektive værktøjer der kan hjælpe dig gennem en flyrejse. Husk blot på at det vigtigste af alt er at du vil hjælpes. Her hos Spørg Piloten håber vi snart at kunne udbyde kurser med henblik på at komme sin flyveangst til livs eller i det mindste så meget under kontrol at man uden problemer kan sætte sig op i en flyver og tage afsted.
Hvis du i mellemtiden vælger, at tage på en flyverejse er der enkelte simple råd der kan hjælpe dig som fx. undgå stress, kom i god tid til lufthavnen, vær frisk og udhvilet, undgå alkohol og sig gerne til personalet på flyveren at du er nervøs for at flyve. Vores kollegaer i kabinen er trænet i at hjælpe nervøse passagerer og de har sikkert allerede spottet at du virker lidt nervøs. De står ikke bare i døren for at se godt ud men også for at fornemme hvilke passagerer der kommer ombord. Under din rejse vil de helt sikkert kigge lidt efter dig og se til at du får en god flyrejse, det kan godt være at du ikke opdager den ekstra opmærksomhed men jeg kan forsikre dig om at de kigger efter dig.
Hvis du føler det hjælper dig så spørg pænt om du må komme ud i cockpittet og hilse på piloterne, mit bedste bud er at de hvis der er tid på jorden gerne tage sige tid til at hilse på dig. Selv har jeg haft mange passagerer på besøg i cockpittet og alle har på mig virket meget mere rolige bare ved at have set hvordan cockpittet ser ud.
Som skrevet arbejder vi på Spørg Piloten på at lave hvad man kan kalde Flyveangst Kurser. Lige pt. kan jeg ikke sige hvor og hvornår det løber af stablen men jeg vil råde dig til at følge med på vores hjemmeside hvor al info vil blive lagt op når kurset på ‘på vingerne’. Hvis du er interesseret vil jeg gerne give dine oplysninger videre til relevante person hos os.
Jeg håber, du kan bruge mit svar i din process for at komme din flyveangst til livs. Har du yderligere spørgsmål er du naturligvis mere end meget velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen,
Jesper Wilhelm Hansen

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top