skip to Main Content

Flyets vægt og hk

Q: Hvor mange ton vejer en flyvemaskine med plads til ca 200 mennesker tom og hvor mange hk har det samme fly ca?

A: Det er ikke helt enkelt at svare på dette spørgsmål…  Flere typer kan klare den opgave og det er nemmere at sammenligne den maksimale vægt flyveren kan have da en tom flyver kan være mange ting. Er det tom uden passagerer eller brændstof og i hvilken konfiguration? Det kan nemlig også være forskelligt alt efter hvordan den enkelte operatør har valgt at få indrettet flyvemaskinen.
Derudover kan det feks både være et mellemdistance og et langdistance fly der kan have ca 200 passagerer om bord. Og så måles motorkraften (thrust) på en jet i lbs og ikke i hestekræfter.
Lad os starte med eksemplet mellemdistance. Der er de mest gængse typer B737-900 og A321 når der skal være plads til omkring 200 passagerer. B737-900 har 28.400 lbs thrust per motor og flyveren vejer ved maximum takeoff vægt ca. 85.000 kg. A321 vejer ved maximum takeoff vægt ca. 89.000 kg og har et sted mellem 30.000 og 33.000 lbs thrust per motor alt efter type.
Til langdistance vil det være en B757-200 der kommer tættest på passagertallet på 200. Det vejer ca 115.000 kg ved maximum takeoff vægt og har ca 38.000 – 43.000 lbs thrust per motor alt efter hvilken type motor der benyttes.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments

  1. Til rette vedkomne,
    Jeg har et spørgsmål som handler om fly distancer.

    Man læser tit om kort-, mellem- og langdistance flyvninger.
    Men hvad definere hvad der er hvad?
    Jeg har prøvet at finde svar på nettet. Men har ikke rigtigt kunne finde noget endegyldigt svar.
    Er det afstand, tid i luften, antal personer pr. flyvning, mængde af forbrugt brændstof osv….?

    Mvh.
    Brian Poulsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top