skip to Main Content

Drømmer om at blive helikopterpilot.

Jeg drømmer om af blive helikopterpilot. Jeg har bare nogle spørgsmål som jeg håber en erfaren helikopter pilot kan svare på. Hvilken uddannelse eller gymniasiel baggrund har du, har du et godt råd til valg af en? Hvor lang tid tog det dig af komme af med den gæld du fik da du lånte til uddannelsen og hvilken månedsløn har du som helikopter pilot. Ps. er det pengene værd? 

A: Tak for dit spørgsmål og held og lykke med din drøm!

Vi spænder bredt på spørg piloten mht. erfaring når det kommer til “fast vinge”, men vi har pt. ikke nogen helikopter pilot fast tilknyttet. Jeg kender dog et par stykker eftersom helikopter uddannelsen også blev udbudt på den skole jeg gik på i Roskilde i 2003.

Mig bekendt er der ikke forskel på uddannelses kravene med henblik på optagelse, og pensum undervejs, på nær lige aerodynamik (principles of flight), er stort set identiske med trafikflyver uddannelsen. En god solid forståelse for fag som fysik, matematik og engelsk er en god start -jeg tror ikke det er vigtigt om du lige tager det ene eller det andet. De fleste flyve skoler er interesseret i 3 ting:

•Bestået helbredsgodkendelse (klasse 1)

•Bestået optagelsesprøve

•Finansiering på plads

Helikopter uddannelsen udbydes ikke ret mange steder og kampen om job (specielt som nyuddannet) er efter min opfattelse endnu hårdere end den er for fast vinge piloter. Uddannelsen tager normalt omkring 22- 24 måneder.

Hvor lang tid det tager at komme af med gælden bygger på en række individuelle faktorer… 600.000 kr er dog rigtig mange penge.

Lad os antage at du ønsker at betale lånet tilbage over 10 år og at du får lånet til 6% i rente… så vil du i lånets løbetid have betalt knap 200.000 kr i renter og have en månedlig ydelse på 6661,23 kr.

http://www.bankinfo.dk/Amortisation.asp

Mig bekendt er der i DK to store firmaer; CHC og Dancopter. I UK er der desuden, Bond og Bristow samt PLM. De fleste steder er startløn omkring 30.000 kr og slutløn 80.000 kr. Dertil kan komme tillæg i form af diæter såfremt man skal overnatte ude.

Såfremt du er seriøs og ønsker at gå videre med dine planer, så er det formegentlig muligt for mig at etablere kontakt til en erfaren helikopter pilot med henblik på personlig coaching og rådgivning – om det er det hele værd er vel op til den enkelte at afgøre 🙂

Du er meget velkommen til at kontakte os igen!

Med venlig hilsen og på vegne af spørg piloten

Søren

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 5 Comments

  1. Nu nævnte Søren lidt om hvor det var nemmest at få et job, på en fast vinget eller en helikopter.
    Dette er meget svært at forudsige og ændre sig konstant, pt er det nemmest at få et job som helikopter.
    Du skal ikke vælge uddannelsen grundet job, men det du brænder for!

    Og kan med det samme sige, at det er rigtigt svært for ny uddannet piloter at finde et job inden for flybranchen. Og mange selskaber presser nye piloter uden ratinger, til selv at betale for disse, som koster 180.000,- til lidt over 300.000 kr, som du så skal ligge oven i dine allerede 600.000 – 700.000 kr, som du allerede har betalt for din uddannelse.

    Og for guds skyld, betal ikke forud!

    Mit råd til dig er, hvis du stadigvæk ønsker at blive pilot, vent et par år og spar minimum 200.000 – 300.000 kr op.
    Tvivler på du får et lån på 6 procent i dag, du kommer nok nærmere op på 8 – 10 procent. Og bankerne vil også forlange minimum 10.000 kr om måneden som afbetaling. Samt at der stilles sikkerhed for 200.000 – 300.000 kr.

    Rigtige mange som tager sig en pilot uddannelse som aldrig får den brugt, grundet ingen jobs, eller kravene for at komme ind i selskaberne er for strenge. I dag kræver en del selskaber 1500 timer for at kunne komme i betragtning til et job, du har når du er færdig omkring 200 timer. Så du skal have i baghovedet, at du i 10 – 15 år efter endt uddannelse skal kunne afbetale 10.000 kr om måneden uanset din indkomst.

    Vedr. uddannelse sted, er det meget vigtigt at se sig om, og hvilken maskiner du tager uddannelsen på.
    Sørg for at du afslutter din helikopter uddannelse på en ME/IR (Multi engine/ Instrument Rating), da det er et krav for de fleste virksomheder der ansætter helikopter piloter. Det gør så også uddannelsen lidt dyre, men er det værd.

    Hvis du ønsker at tage uddannelsen i Danmark er der kun et sted, BAC (Billund Air Center), de har det hele samt et fantastisk omdømme, ikke kun i Danmark, men også udlandet hvor selskaber sender piloter hen for evt at få deres ME/IR.

    For en orden skyld, arbejder jeg ikke for BAC!

    Thomas

  2. Hej mit navn er Frederik og jeg har altid drømt om at blive pilot men jeg har et syn på 3,5 på mit venstre øje og 2,5 på mit højre øje.
    Kan jeg så bliver pilot?

  3. Hej
    Vil meget gerne i kontakt med en uddannet helikopter pilot som er i job – er det noget der kan arrangeres? Kan kontaktes på 61 27 07 03, hvis det er foretrukket.

    Mvh. Lasse

    1. Hej Lasse,

      Beklager den lange responstid. Jeg har sendt dig en email og etableret kontakt til vores erfarne helikopter pilot på Team PPC; Jesper.
      Mvh
      Søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top