Sikkerhedskontrol et par (sjove) erfaringer, forskelle i procedurer, hvorfor genlukkelige plastikposer?
Q: Jeg rejser en del fra både Aalborg, Aarhus og Billund til forskellige destinationer i Grækenland. For omkring 3 uger siden oplevede jeg for første gang at de i security spurgte om jeg havde væsker med. Hvorfor skal det i plastikposen, hvilken sikkerhed gør den, den er jo ikke plomberet? Hvorfor er jeg ikke andre gange blevet spurgt? Jeg har haft nøjagtigt det samme i min håndbagage. Lovgivningen er vel ikke ændret for nylig? I danske lufthavne har jeg altid skullet have min iPad og Macbook op (nogle gange i en bakke for sig selv). Derfor var det helt naturligt for mig at begynde at tage min Macbook op da jeg stod og ventede i Grækenland, men security medarbejderen sagde at det skulle jeg ikke, så tasken kom igennem med computeren inden i. Gælder de samme regler og love ikke i hele EU?
A: Det er ikke unormalt at der er store variationer i security niveauet rundt omkring – så jeg er ikke overrasket over at du oplever forskel i Grækenland vs Danmark. Selv ud af samme lufthavn kan der være forskel på procedurerne fra dag til dag og måske også alt efter om hvor du rejser hen. For rejsende til USA kan der f.eks. være tale om ekstra checks ofte helt ude ved gaten!
Jeg kender bedst til de engelske security regler. Her deler man trussels niveauet op i 5 ”threat levels” – LOW, MODERATE, SUBSTANTIAL, SEVERE og CRITICAL. I UK er det DFT/ TRANSEC der dagligt tager stilling til trusselsniveuet, der for Englands vedkommende typisk er SEVERE for flyvninger ud af UK og for flyvnninger ind til UK SUBSTANTIAL. Piloter og kabinepersonale i det selskab at jeg arbejder for, modtager årligt undervisning i de seneste udviklinger indenfor security området og undervisningen afsluttes med en prøve der skal bestås. Udover den årlige obligatoriske undervisning, så har flyselskaberne ligedes SECURITY MANAGERS