skip to Main Content

Arbejde som pilot i USA

Når man læser om høje lønninger og mangel på piloter i USA, er det måske kun naturligt, at man overvejer et job som pilot i USA.

Lad dig langt fra slå ud, men du skal forberede dig på lidt af en papir-arbejde opgave, der venter forude.

Dine chancer for at få job i USA vil også være markant bedre, hvis du har et erfarings-niveau på minimum 1500 timer og også gerne relevant erfaring (type-rating eksempelvis).

Arbejde som pilot i USA – hvad skal der til?

Vi kan overordnet dele det op i to; den nemme del, og den svære del.

Den nemme del

I forhold til resten af hvad du skal igennem, er den nemme del nok konverteringen fra EASA til FAA. Her kan du forvente, at skulle igennem FAA certificate papir-arbejde, såvel som diverse FAA prøver. Næppe den store hurdle selvom at man skal en tur på skolebænken.

Den svære del af arbejdet

Den svære del er nok arbejdet, der relaterer til at få opholdstilladelse i USA.

Den gode nyhed er, at i skrivende stund betragtes (erfarne = +1500 t) piloter som værende en “mangelvare” i USA. Derfor er der mulighed for at få en dispensation i forhold til de normale regler for US Immigration . I fag sprog hedder den dispentation du kan søge for “EB2-NIW”. I normalt sprog er det en mulighed for en “national interest waiver”, uden der foreligger et job tilbud. Opgaven består i, at du skal godtgøre at have egenskaber, som er til fordel for den nationale interest (i USA).

Der er en del gratis information på nettet om processen, og man kan således opsnappe en checkliske for ting, man skal igennem. F.eks. som her en checkliste for EB2-NIW:

  • Form I-140
  • Form ETA-750B
  • Evidence supporting that the applicant has an advanced degree or exceptional ability
  • Petition letter drafted by EB-2 NIW green card lawyer
  • Letters of recommendation
  • Affidavits from leaders in your field
  • Evidence of past achievements, mentions or recognition
  • Documentation showing that a labor certification would adversely affect the national interest
  • Proof of 2+ years of experience in the area
  • An updated Resume
  • Evidence of memberships, publication citations, conferences or other articles

Var det bare det? Næ, der er også lige et par ikke helt uvæsentlige gebyrer, og inden man får set sig om, er man oppe på ca USD 1000.

Der er ingen sikkerhed for en godkendelse, og man skal typisk vente 3- 6 måneder på svar på ens ansøgning.

Hvor får man hjælp, hvis man gerne vil søge job som pilot i USA?

Vi har forsøgt at finde svar på spørgsmålet. I første omgang stødte vi på en del “sælgende” advokat sider, hvor man kan komme i kontakt med en US Immigration Lawyer (som det anbefales skriver dit petition letter). Petition letter er et brev som i store træk underbygger, hvorfor du opfylder betingelserne. Der er umiddelbart ret frie rammer til format og indhold.

Det er sjældent muligt, at få “up front” klar besked om priser på de hjemmeside vi besøgte. Vi oplevede, at blive lullet ind med “don’t worry” etc. Senere, når man er godt inde i processen, kommer priserne på bordet. Det svingede meget, hvad vi blev tilbudt, men det var beløb helt op til USD 20.000. Typisk var beløbet omkring USD 10.000 for “assistance”. I første omgang virker det måske helt ude i skoven med de priser, men så gravede vi lidt dybere ned i processen. Der er faktisk en del arbejde involveret. Måske fordi processen ikke er helt så snor-lige forklaret, har en der har prøvet det før en stor fordel. Der bliver måske spillet lidt på “du ved ikke hvad du går ind til” og “hvis du vil have gode chancer så brug os”. Det svære er jo at spå om, hvordan det var gået, hvis man havde stået for ansøgningen selv. Det får man nok aldrig et svar på.

Man kan få en del vejledning omkring EB2-NIW, herunder youtube vidoes hvor diverse US imigration lawyers deler (guldkorn?) info ud om processen. Men man får hurtigt lidt misvisende/ modstridende info, og det er nemt at miste overblikket. Der hvor arbejdet ligger er selve petition letter. Brevet er ofte skrevet med brug af “de rette vendinger og referencer”, som kan være afgørende for udfaldet af din ansøgning. Det bliver måske klart, at selvom man i princippet kan lave en EB2-NIW, uden hverken at have et job tilbud i US og uden en US Immigration Lawyer, så er opgaven nok en (for) stor mundfuld for de fleste.

Hvis du har brug for hjælp med EB2-NIW?

Vi har allerede taget imod den første EASA pilot, som vi hjælper med processen, og vi er glade for at kunne tilbyde juridisk kompetence med EB2-NIW ansøgninger.

Det er klart, at vi her i starten bruger lidt længere tid på at sikre os, at alt er efter kunstens regler. Vi har besluttet os for, at afregningen skal være gennemskuelig fra day one, og at du ikke binder dig til X antal timer.

Vi gør os løbende erfaringer, og vi kan naturligvis ikke garantere et specifikt outcome – f.eks. at din ansøgning går i gennem. Hvad vi kan tilbyde er:

  • En vejledning om hvilke krav du skal forvente at opfylde, inden du begynder projektet.
  • Assistance med din ansøgning, hvor vi eksempelvis udfærdiger petition letter og gennemgår din ansøgning inden du sender den ind.
  • At du indleverer en grundig ansøgning (typisk 25- 30 sider).
  • Løbende assistance i forhold til din ansøgning, herunder sparring hvis du bliver bedt om at skulle indsende yderligere dokumentation.

Realistisk skal du regne med, at hvis vi skal hjælpe med alle aspekter af din ansøgning, herunder petition letter, så vil timeforbruget være ca 40 konsulent timer. Ligesom hvis du skulle bygge et hus, kan du vælge om du vil have den “nøglefærdige løsning”, “med-byg” eller “selvbyg”, hvilket selvfølgelig påvirker prisen. Med mindre du har juridisk erfaring, anbefaler vi ikke selvbyg. Vi afregner per 30 minutter via produktet “hire a pilot as a consultant“.

Grundet at vi har begrænset kapacitet til at tilbyde juridisk assistance, så forbeholder vi os muligheden for at måtte sige “desværre” til henvendelser eller tilbyde assistance på et senere tidspunkt.

Det er vigtigt for os at de piloter, som vi påtager os ansvar for at assistere også får en god og kontinuerlig support. Derfor vil vi typisk kun beskæftige os med 1- 3 ansøgninger af gangen, indtil vi eventuelt får udvidet vores juridiske team.

Har du spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende snak.

Happy landings og med venlig hilsen

Ask A Pilot – Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment

  1. Hej.
    Lyder som en spændende mulighed, der er så bare lige at sige at man starter ikke som kaptajn i Delta eller United.
    Vejen igennem systemet er lang og trang, og har man ikke hørt om ancienitetslister skal man nok få det lært ultrahurtigt.
    Man starter i en commuter airline og derefter kan man komme i betragtning til mere i et større selskab. Alle større selskaber har flere baser, og hvem ved om New York som base er mere attraktivt en Hawaii? Selv om lønninger er gået op, så er der mange piloter der lever på Ryan Air lignende forhold med bopæl uden for de store byer og så commute til main base. Have fun folks.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top