At finansiere den private pilotuddannelse er for de fleste lidt af en udfordring. Særligt hvis…
Skoleopgaver omkring luftfartsbranchen
Skoleopgaver/ OSO opgaver
Skoleopgaver/ OSO opgaver er noget vi regelmæssigt bliver spurgt om at hjælpe med, og her løber vi ofte ind i en problematik ifht ressourcer. Vores erfaring er nemlig, at opgaver af denne art ikke hjælper et større publikum. Det skal forstås sådan, at når valget er mellem at besvare en henvendelse, der kan føre til et indlæg på hjemmesiden (der kan blive læst af mange) – så falder vort valg IKKE på skoleopgaven.
Derfor har vores politik til dato været ikke at hjælpe med skoleopgaver medmindre vi er inde i en periode, hvor der ikke er mange der skriver (hvilket sker sjældent). Vi har typisk en backlog på ca 100 spørgsmål, og en svar tid på 1- 2 uger. Desværre nogen gange meget længere.
Nå, men dette skal ikke være en klagesang, og det er utrolig rart at kunne hjælpe. En på holdet fik en idé. Hvorfor poster vi ikke de svar vi giver til skoleopgaver? Det kan jo være, at de kan hjælpe andre?
Hvorfor ikke? Så her kommer vores seneste besvarelse af en henvendelse til en elev, der går på Sofiendalskolen og som i disse dage skriver skoleopgave omkring luftfart. Besvarelsen er grundet anonymitet af den pågældende pilot lettere omskrevet.
Er der noget ved jobbet, som du ikke havde forventet, før du startede?
Ja, hvor vigtigt det er med en plan B. Som pilot er man afhængig af at man løbende kan bestå helbredsbetingelserne for at have et certifikat. Det betyder i praksis, at alle piloter regelmæssigt skal til helbredscheck hos en flyvelæge. Intervallerne mellem disse check afhænger af alder. Jo ældre man bliver desto kortere interval er det mellem check. Det kan variere mellem 1 år og ned til få måneder. Mange piloter vi kender har ikke en plan B. Man skal måske se jobbet som pilot lidt som at være en atlet. Kan man ikke præstere kan man ikke arbejde. At man ikke kan arbejde kan selvfølgelig skyldes mange andre ting end helbred. Nogen fik måske aldrig et job efter flyveskolen. Nogen blev trætte af arbejdet. Nogen mistede måske jobbet, og kunne ikke orke at starte forfra, eller overskue at skulle flytte derhen, hvor det nye job blev tilbudt. Det aspekt, at man lige pludselig en dag IKKE kan eller vil arbejde som pilot, er måske ikke noget man som nyuddannet tænker over.
Hvad gør du for at holde koncentrationen under lange flyvninger?
På super lange tur, f.eks. de ture der er omkring 14- 15 timer, vil der være flere piloter. Feks 4 piloter (to set). På en så lang tur får hver pilot ca 4 -5 timers pause, hvor piloten kan benytte sengene ombord (gemt væk fra passager området). Det hjælper, at man får et hvil. Men hvis der er turbulens, når man har sin pause, kan det selvfølgelig være svært at få ordentlig hvile. Koncentrationsmæssigt er der hele tiden noget at se til. Man kan hele tiden checke vejret på de lufthavne man passerer, og have en plan klar, hvis nu man får motorbortfald, brand eller en passager med akut brug for lægehjælp. Det gør, at man hele tiden aktiverer sin hjerne. Ellers kan samtaler med ens kollega være stimulerende for koncentrationen. Koncentrationen er på sit højeste ved start og landing, så umiddelbart før disse faser af flyvningen, er det vigtigt at man føler sig udhvilet, og at man blokerer alt ikke nødvendigt ud (f.eks. hvad man mon skal lave i morgen, eller tænke på ferie planer).
Hvordan samarbejder du med co-piloten og kabinepersonalet under stressede situationer?
Som kaptajn kan man måske se sig selv lidt som en “ugle”, der sidder i toppen af træet. Som kaptajn er det vigtigt, at observere og have en finger på pulsen. Kaptajnen skal som udgangspunkt hele tiden bevare et overskud af energi, som kan anvendes hvis situationen pludselig bliver alvorlig. Det nytter eksempelvis ikke noget, at kaptajnen lader sig involvere så kaptajnens energidepot er tømt, mens resten af besætningen er udhvilet. Så det er kaptajnens opgave, at sørge for at teamet arbejder effektivt. Effektiviteten sikres ved at vi altid anvender SOPs (Standard Operating Procedures). At vi anvender SOPs betyder, at modtager og afsender er med på format og indhold af beskeden. I stressede situationer anvender vi decision making tools. Det kunne f.eks. være “GRADE” eller “T-DODAR”. GRADE står for Gather, Review, Actions, Decide, Evaluate – T-DODAR står for Time, Diagnose, Options, Decide, Actions, Review. Måden de anvendes på er f.eks. ved en nødsituation – først “Gather” vi information (indsamler information). Dernæst Reviewer vi, det vil sige, sikrer os at informationen er komplet. Vi kommer derefter op med hvilke ting, der skal udføres (Actions). Vi beslutter, hvem der gør hvad, og hvad vi vælger at gøre (Decide) – og til sidst evaluerer vi om der er kommet nye informationer til, eller om det grundlag vi har truffet beslutning på, stadig er komplet. At vi arbejder på den måde bevirker, at vi holder stressniveau lavt og at vi arbejder så effektivt som vi kan uden at begå fejl.
Kan du give et eksempel på en situation, hvor teamwork var helt afgørende?
Teamwork er altid afgørende for, at man har en god dag på arbejde og for at opgaven løses optimalt. Under normale operationer kan et typisk scenarie være, at man bliver forsinket. Når man har travlt (med at minimere forsinkelsen) kan det være nemt at glemme at kommunikere. Det kan dog være afgørende, at man giver besked om “hvor lang er forsinkelsen, hvorfor har vi forsinkelsen, hvad gør vi ved forsinkelsen”. Hvis passagererne ikke er informeret om, hvorfor vi ikke er på vej endnu, kan de måske begynde at blive frustrerede, hvilket gør arbejdet for kabinepersonalet mere vanskeligt. Omvendt kan piloterne være afhængig af, at få besked om at der er problemer med boardingen, så vi derfor ikke er klar til tiden. Jo hurtigere informationen deles, desto nemmere kan det være at håndtere situationen, feks. kan piloterne ansøge om ny starttid. Information (deling) er super vigtigt i forhold til teamwork. Det samme kan siges om “read-back”. Read back beskriver, hvordan afsender først giver en besked – og så fortæller modtager retur “hvad var beskeden. Den procedure er afgørende for teamwork, for man sikrer at det ikke er misforståelser. Så generelt er teamwork indenfor luftfart altid helt afgørende.
Hvad motiverer dig mest i jobbet som pilot?
Det skiftende arbejdsmiljø. Når man møder ind på arbejdeer det ofte med kollegaer, man ikke har mødt før. Dernæst er vejret altid omskifteligt, og du ved heller ikke hvilke udfordringer (tekniske?) du kan få på dagen. At man møder ind klar til at yde sit bedste, og man møder kollegaer der er professionelle og opsatte på at udføre arbejdet så godt som muligt, er super motiverende.
Hvordan påvirker jobbet dit familieliv og fritid
Luftfartspersonale tilbringer ofte meget tid væk. Når man er væk kan man ikke rigtig deltage i det daglige, og specielt når man får børn, kan de små ting, som hvem henter i børnehave være en udfordring. Der er også ofte ændringer til planen. Måske kunne man ikke udføre flyvningen som planlagt, og man har måttet lande et alternativt sted (diverte). Dernæst er man måske på standby vagt, hvor man når dagen starter ikke har nogen viden om, hvor man ender og hvad man skal den dag. For dem der flyver langt kan omstillingen fra tidszoner være en stor faktor for alle parter. Den der har været væk har måske en døgnrytme, der er mange timer forskudt (jetlag), og den der er hjemme har måske brug for aflastning. Det kan vare lidt tid før, der er balance. Tillid er også utrolig vigtigt for folk, der arbejder i branchen. Den lange tid man kan have væk fra partner og familie kan skabe afsagn. Som luftfartspersonale har man måske en del fritid, men ikke altid fritid, når andre har fri. Luftfartspersonale arbejder sjældent mandag til fredag 0800-1600. De dage man har fri er måske tirsdag og onsdag, hvor de fleste andre er på arbejde. Omvendt i weekenden hvor ens venner og familie måske har fri – der er man så på arbejde. Det kan gøre det svært. Når det er sagt, så er der naturligvis mange der får det til at fungere, og mange der er lykkelige. Det kræver måske blot, at man har forståelse for hinanden, at man forstår at indgå kompromis, og at man ikke starter i luftfartsbranchen med urealistiske forventninger.
Happy landings og med venlig hilsen
Spørg Piloten
Kommentarer
Relaterede spørgsmål
This Post Has 0 Comments