Uhyggeligt oplevelse kort efter start – “begge motorer røg ud af gear”?
Q: Da jeg skulle hjem fra Milano oplevede jeg noget ret uhyggeligt kort efter start. Det var ligesom at “begge motorer røg ud af gear”, kort efter fik de fat igen og vi fløj videre. Håber at I kan hjælpe, har været ude at flyve en del gange og jeg er ikke super glad for det – men dette har jeg aldrig hørt/ oplevet før – håber I kan forklare det?
A: Tak for dit spørgsmål – jeg mener at der er en helt naturlig forklaring. Jeg vil forsøge at beskrive det så godt at jeg kan – således at du ikke skal være nervøs, såfremt du oplever det igen. Jeg tror ikke at motorerne har ikke været røget ud af gear – men jeg forstår godt at det kan lyde således. Lad mig kort beskrive en (normal) start. I takeoff fasen (jetfly) sættes motorerne til takeoff thrust, det er en høj thrust setting der ofte er udregnet ud fra en række faktorer såsom banens længde, flyets vægt og vejret. Det vil sige vi starter sjældent med FULL THRUST – det er ofte en (altid sikker) setting under full thrust, måske omkring 90% af full thrust. Full thrust slider på motorerne og øger brændstof forbruget. Takeoff thrust er alligevel en setting, hvor der er masser at “give af” – således skulle det ske at man får en engine failure på en af motorerne, så skal den motor der stadig virker have kraft nok (med take off setting) til at flyet kan lette og stige til en sikker højde.