Q: Nu kommer jeg op med et lille kritisk emne/spørgsmål… Der bliver snakket om det er så sikker så sikkert at flyve, og det endda er mere sikkert end at kører bil. Men jeg synes når man hører om et fly styrt så var det bare en lille ting der fik det til at gå helt galt, så jeg mener at et fly kan være nok så stærk bygget men alligevel får en lille ting det hele til at gå galt. Hvad har I at sige til det?
A: Hej Matias,
Tak for at du deler dine tanker med os samt tak for dit spørgsmål.
Lad os lige starte med et par statistikker…
(ref: http://en.wikipedia.org/wiki/Air_safety#Volcanic_ash)
Statistics
Spørgsmålet er hvor valid statistikken er, men umiddelbart vil jeg give dig ret i at det ser ud til, at flyvning er mere sikkert end at køre bil.
Nu er det ikke altid at omtalen i medierne eller ”folks” frygt, nødvendigvis er proportionel med antallet af dødsfald. I mange år har statistikker hævdet, at der dør 10 gange flere mennesker af at få en kokosnød i hovedet end der dør folk som følge af haj angreb – men hvad er du selv mest bange for og hvad tror du der er størst chance for havner i nyhederne? Der er god grund til at forholde sig kritisk til denne statistik (ref: http://www.shark.org.au/quotes.html) – men selv hvis det virkelig var sandt, så tror jeg stadigvæk at ”folk” altid vil være mere bange for at blive angrebet af en haj. Jeg tror det er lidt det samme fænomen med flyvning… Næsten uanset hvor sikkert det bliver at flyve, så tror jeg, at et stort antal mennesker bibeholder deres frygt. Flyulykker har det også med at få meget opmærksomhed i medierne. Jeg er ikke ude på at give pressen skylden for folks flyskræk, men du vil sikkert høre om et flystyrt også selvom det sker udenfor Europa – og på den måde er der konstant fokus på flyulykker, hvilket måske er med til at skabe lidt usikkerhed omkring sikkerheden og give et indtryk at det sker ofte.
Hvorfor sker ulykker så?