skip to Main Content
Er der specielle krav for fly hvis man flyver til Asien?
Operationelt om luftfart og flyvning

Er der specielle krav for fly hvis man flyver til Asien?

Q: Nu ved jeg, at flyene skal have flere motorer og være lidt større når man flyver til USA over Atlanten. Så tænkte jeg, om der også var specielle krav for fly hvis man flyver til Asien – f.eks. Kina?

A: Du har ret at for fly der krydser f.eks. Atlanten (og den slags øde områder), så er der en række krav og disse gælder også for fly der flyver til Asien. Der er egentlig ikke krav i forhold til selve størrelsen af flyet og man finder faktisk mange eksempler på mindre fly, f.eks. Business Jets (med plads til f.eks. 6 personer) som opfylder alle kravene. Det er heller ikke et krav at flyet skal have 4 motorer som nogen går rundt og tror – 2 motorer er fint og faktisk helt ”normalt” af en række årsager. Når vi taler om passagerfly, så er det dog typisk således at flyene bliver lidt større end dem man f.eks. flyver i, hvis man skal fra København til London. At langdistance flyene typisk er lidt store i det, hænger ofte sammen med at der er god økonomi i det (for flyselskaberne). Ofte vil almindelige langdistance passagerfly også medbringe forskellige former for fragt og i takt med at vi ønsker at flyve længere og længere og mere og mere behageligt – så sker der også en masse på passager komfort området. Det er ikke længere uhørt at man f.eks. på en tur over Atlanten kan få lov at ligge helt fladt ned, hvis man vel og mærke ikke er bleg for at betale det det koster.

Der stilles krav til både fly samt piloter, der skal krydse feks. Atlanten i et fly med to motorer. Flyene skal være udstyret med en lang række certificerede systemer der tilbyder ”backup” i tilfælde af et (eller flere) af de nødvendige systemer ombord udvikler en fejl. Ofte har flyene optil flere back up systemer og de er certificerede til at kunne flyve med reduceret motorkraft (i ekstreme tilfælde helt bortfald af en motor) i lang tid.

Læs mere
Back To Top