skip to Main Content

Kan man få en “sponsor” til pilotuddannelsen?

Q: Det har været min drøm at blive pilot siden jeg var 8 år. Jeg har overvejet meget at blive pilot for militæret, men det kræver at man er hos dem mange år,og man tager på farlige missioner og det er ikke det jeg vil. Men så er det det med prisen for at blive civil pilot. Det er umuligt for mig at finde de penge. Jeg har tænkt om der er andre omveje for at blive civil pilot?

A: Jeg forstår godt at det er et svært valg og mange oplever at finansieringen er en “stopper” – men selvom jeg ikke kender din situation til fulde, så kan jeg ikke forestille mig at det vil være helt umuligt.

Det er nemlig heldigvis ikke således at det er en forudsætning at være født med en guldske for at blive pilot – men det hjælper naturligvis. Som tiderne er i dag, skal du dog regne med at skulle betale for hele din uddannelse selv og såfremt du ikke har formue eller sikkerhed – kan det være at du må arbejde et par år på at spare op til måske 20- 30% af uddannelsen, før at nogen banker vil indgå en dialog med dig omkring mulig finansiering. En mulig “omvej” er måske at tage uddannelsen modulart – herved har du muligheden for at have et arbejde ved siden af og dermed begrænse det beløb du skal låne.

Det har tidligere været således at de større luftfartsselskaber har haft et samarbejde med nøje udvalgte flyveskoler og at man kunne være ekstremt heldig at komme med på et hold der var helt eller delvist sponsoreret af et luftfartsselskab. Som tiderne er lige nu, er det dog ikke noget der bliver udbudt for danske statsborgere. Lige nu er best case at flyveskolen har et samarbejde (ofte blot en

Læs mere

Hvorfor er pilotuddannelsen selvfinansieret?

Q: Det er mig bekendt at pilotuddannelsen koster i omegnen af 750.000 kroner – 1.1 million. Jeg forstår ikke hvorfor denne er selvfinansieret, da det er mig bekendt at andre uddannelser, af forskellige grader, også koster i omegnen af 1 millioner kr.

A: Prisen for pilotuddannelsen (grunduddannelsen) ligger typisk omkring 5- 750.000 Kr og dertil kommer der typisk en ekstra udgift til en typerating 150- 250.000 – så din pris er ganske realistisk.

For at jeg kan give dig et svar på dit spørgsmål, så tillad mig at give dig lidt historisk baggrund for branchen (som jeg ser den).

Selv når man korrigerer for inflationen, er det over de seneste 15- 20 år blevet mere og mere bekosteligt at blive pilot. Der er heller ikke længere det samme flow fra militæret (hvor uddannelsen er gratis) over i den civile branche og en række udgifter som før blev afholdt af luftfartsselskaberne (typerating og linetraining f.eks.) bliver i flere og flere tilfælde afholdt af piloten selv. Lønninger, personale goder, schedulering og pension modsvarer heller ikke de forhold man kunne finde tidligere. Det er en desværre en tendens i alle selskaber. Der er også sket noget med den vej man kom ind i et stort luftfartsselskab på. Tidligere gik den “normale” vej ind i et stort luftfartsselskab via en del af branchen man kalder “GA”. GA står for general aviation. Et job i GA kunne f.eks. være instruktør, banner-pilot, rundflyvnings-pilot, firma-flyvning, turbo-prop for et mindre selskab etc. Mange af disse job muligheder eksisterer ikke længere – men hvorfor egentlig ikke? Mit bud er at

Læs mere
Back To Top