Hvorfor er pilotuddannelsen selvfinansieret?
Q: Det er mig bekendt at pilotuddannelsen koster i omegnen af 750.000 kroner – 1.1 million. Jeg forstår ikke hvorfor denne er selvfinansieret, da det er mig bekendt at andre uddannelser, af forskellige grader, også koster i omegnen af 1 millioner kr.
A: Prisen for pilotuddannelsen (grunduddannelsen) ligger typisk omkring 5- 750.000 Kr og dertil kommer der typisk en ekstra udgift til en typerating 150- 250.000 – så din pris er ganske realistisk.
For at jeg kan give dig et svar på dit spørgsmål, så tillad mig at give dig lidt historisk baggrund for branchen (som jeg ser den).
Selv når man korrigerer for inflationen, er det over de seneste 15- 20 år blevet mere og mere bekosteligt at blive pilot. Der er heller ikke længere det samme flow fra militæret (hvor uddannelsen er gratis) over i den civile branche og en række udgifter som før blev afholdt af luftfartsselskaberne (typerating og linetraining f.eks.) bliver i flere og flere tilfælde afholdt af piloten selv. Lønninger, personale goder, schedulering og pension modsvarer heller ikke de forhold man kunne finde tidligere. Det er en desværre en tendens i alle selskaber. Der er også sket noget med den vej man kom ind i et stort luftfartsselskab på. Tidligere gik den “normale” vej ind i et stort luftfartsselskab via en del af branchen man kalder “GA”. GA står for general aviation. Et job i GA kunne f.eks. være instruktør, banner-pilot, rundflyvnings-pilot, firma-flyvning, turbo-prop for et mindre selskab etc. Mange af disse job muligheder eksisterer ikke længere – men hvorfor egentlig ikke? Mit bud er at