Der er flere måder at checke ind på. Den normale gammeldags måde hvor du møder op i lufthavnen og går hen til check ind skrankerne. Den måde kan benyttes i alle lufthavne, men er ofte ikke den hurtigste metode til at checke ind. Den kan i visse tilfælde også komme til at koste dig ekstra penge hvis du f.eks. flyver med Ryan Air. De tager nemlig ekstra betaling for at du checker ind i lufthavnen.
En anden metode til at checke ind er at bruge online check ind. De fleste selskaber tilbyder efterhånden muligheden for at du kan checke ind online og selv printe dit boarding kort.
Som et alternativ til det normale check ind i lufthavnen kan man normalt benytte check ind maskiner i stedet for at gå hen til skrankerne. Derefter vil der være et sted, du skal gå hen og aflevere din bagage. I de fleste tilfælde vil du slippe for at stå i en lang kø og du vil spare tid på check ind.