For de fleste af os er August måned ensbetydende med, at sommerferien er ved at…
Take off og turbulens – angst for flyvning
Q: Jeg skal til USA her i starten af februar, og det bliver selfølgelig dejligt med lidt ferie. MEN. Jeg hader at flyve. Hele mit liv, har jeg fløjet flere gange om året, og man skulle tro, at jeg havde vænnet mig til det… Men det er ikke tilfældet. Jeg har det specielt rigtig stramt under take off, hvor mine håndflader bliver fugtige, og mit hjerte banker nærmest dobbeltrytme. Men hvorom alting er, så vil jeg gerne vide, hvorfor man får sådan nogle “sus” i maven under take off? Det er meget ubehageligt og det føles som om flyet bare falder, hvilket det jo ikke gør. Men hvad sker der?
Mit andet spørgsmål har noget med turbulens at gøre.
Jeg ved godt i har svaret på turbulens-spørgsmål mange gange,(og er sikkert trætte af det)men hvor meget turbulens skal der til, for at flyet falder fra hinanden? Jeg ved godt at der findes, let, moderat og svær turbulens, men der må da være et bristepunkt.
A: Vi får rigtig mange mails og spørgsmål vedrørende flyangst. Derfor forsøger vi, at samle alle disse henvendelser og give mulighed for at hjælpe alle med flyangst både individuelt, men muligvis også i grupper alt efter, hvilke frygter de forskellige kommer med. Tag et kig på vores anden hjemmeside www.propilots.dk, hvor du kan læse nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. Vi som piloter ønsker jo allermest, at det er en god og dejlig oplevelse for vores passagerer, så hvis vi på nogen måde kan hjælpe til, for at det bliver det, gør vi gerne det – også FØR selve flyveturen, som f.eks. ved at tage en snak og svare på spørgsmål fra dig eller andet, som ville kunne hjælpe dig i din situation. Igen kan jeg bedst henvise til vores anden hjemmeside, da vi som skrevet forsøger at samle alle disse henvendelser. For hvem ville ikke gerne kunne glæde sig til en flyvetur/ferie og starte hele ferien afslappet UDEN at være nervøs for flyveturen ud og hjem?!
Mange har det værst under takeoff og hvis der er turbulens. Det er på disse tidspunkter, at der er mest “gang” i flyveren og derfor giver det også mærkelige fornemmelser i kroppen. Det “sus” du omtaler skyldes, at flyet accelererer kraftigt og skal overvinde tyngdekraften for at komme i luften. Flyet falder ikke under takeoff, men skal som nævnt overvinde tyngdekraften og det kan for os som passagerer (og piloter) godt give et lille “sus” i maven. Lidt ligesom det kan ske i karrussel- og rutschebaneture. Det samme kan ske ved turbulens og det skyldes accelerationer i forskellige retninger og at flyet jo har en vis vægt, som skal flyttes.
Det er korrekt, at der er tre størrelser af turbulens som du skriver. Vi piloter gør hvad vi kan, for at undgå turbulens så vidt det er muligt. Dette er ikke fordi flyet kan falde fra hinanden, men simpelthen fordi det gør flyveturen meget mere behagelig for jer som passagerer (og også for os som piloter). Vi har kort over vores rute, hvor det er markeret, hvor der er risiko for turbulens. Desuden melder fly på radioen, hvis de oplever turbulens, så andre fly på samme rute kan forsøge at undgå det. Men lad mig her slå fast, at nutidens fly er så solidt bygget og dimensioneret til at kunne klare selv den værst tænkelige turbulens! Det farligste ved turbulensen er uden tvivl, hvis man som passager ikke har spændt sin sikkerhedssele – følg derfor den generelle anvisning om, altid at have spændt sikkerhedsselen, når du sidder i sædet, da turbulens også pludseligt og uden varsel kan forekomme.
Men tag som skrevet endelig et kig forbi www.propilots.dk, hvor du kan læse nærmere om, hvad vi kan tilbyde for at afhjælpe dig med din flyangst, så dine fremtidige flyveture bliver afslappende og behagelige.
Med venlig hilsen,
Simon A. Schmidt
Simon A. Schmidt
This Post Has 0 Comments