skip to Main Content

Radioprocedurer… hvad er korrekt?

Q: Vi er et lille hold, der er ved at tage radiocertifikat. På holdet og blandt instruktørerne er der ikke enighed om, hvordan følgende skal udtales.

Eksempelvis, hvis man skal tilbagelæse “… på frekvens 129.025”

Er det:

A: ethundrede ninertyve komma nul femogtyve”, eller

B: ethundrede niogtyve komma nul femogtyve.

Spørgsmålet er, om 9 først skal udtales “niner” hvis det står til allersidst (talgrupper)

A: Jeg vil mene at både A og B er forkerte muligheder!

Nu er det vigtigt at slå fast at jeg ikke til daglig benytter dansk radio fraseologi, men jeg forestiller mig at de danske regler tager udgangspunkt i de internationale. Jeg har taget udgangspunkt i de regler jeg selv er underlagt nemlig CAP 413 – https://www.caa.co.uk/docs/33/CAP41320Editionto4April2013_ISBN9780117928206.pdf

 Hvis du kigger på side 40 og 41 af 266, ser du at tal efter et decimal stadig udtales som enkelt tal og altså ikke som du giver udtryk ”femogtyve” i nogen tilfælde. Mig bekendt er der heller ikke afvigelser i forhold til udtalelse af tallet 9. 9 udtales mig bekendt altid som ”niner” uanset hvor i talrækken at det befinder sig.

Jeg har fløjet kommercielt i UK i 10 år og jeg har i begyndelsen af 2015 skiftet base fra Manchester til Gatwick og type fra B737 til B757/ B767. Rent ATC (Air Traffic Control)-mæssigt kan jeg godt mærke at tempoet er et andet i Gatwick (højere) og det er desværre ikke alle piloter der er lige gode til radioprocedurer… selvfølgelig kan de gøre sig forståelige, men reglerne er lavet således at man sparer tid på frekvensen… når der kommer for megen ”hyggesnak” ind over eller at der bliver læst ”ting tilbage” som ikke bør læses tilbage osv i den dur – så betyder det desværre at der bliver ekstra travlt for alle parter.

På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen

Søren

 

 

 

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top