Q: Hvad er egentlig kaptajnens job i et fly?

På en ”normal” flyvning på en af de mest brugte kort-distance-fly Boeing 737, vil besætningen bestå af 2 piloter og 3- 5 kabinebesætningsmedlemmer. Kaptajnen sidder i venstre side på flight deck og styrmanden i højreside. To kaptajner kan flyve sammen, men i dette tilfælde vil en af dem være udpeget som ”fartøjschef” således at det er klart, hvem der har det endelige ansvar. Hvem der bliver udpeget fartøjschef (den med det endelige ansvar) er ofte bestemt på forhånd af firmaet. Ellers besluttes dette af piloterne imellem.

Som pilot i kommerciel trafik kan man have mange titler – men som regel bruges der kun titlerne kaptajn og styrmand overfor passagerne. Kaptajnen kan kendetegnes ved at have fire striber på skulder og jakke. En erfaren styrmand, ”first officer” defineres normalt ved, at man har minimum 1500 timers erfaring og bærer tre striber. Man kan også støde på titlen ”second officer” ,som bruges om mindre erfarne styrmænd. Disse bærer to striber. Nogle selskaber bryder sig ikke om at bruge titlen ”second officer” og kalder derfor konsekvent deres styrmænd for ”first officers”, og det er heller ikke unormalt at høre titlen ”senior first officer” blive brugt om en erfaren styrmand. På de lange ture, kaldet long haul, kan det være nødvendigt at have flere sæt piloter med; ”heavy crew” kalder man det nogle gange. Enkelte selskaber gør brug af ”cruise piloter”. Disse er normalt ikke ved ”roret”, når flyet letter og lander, men de er udelukkende til at aflaste på cruise – deraf navnet. En cruise pilot øver i simulator at starte og lande, og typisk er man cruise pilot i en kortere periode i starten af ens karriere i det pågældende selskab. Det er svært at sige med sikkerhed, hvilken erfaring en cruise pilot har. Det kan være en med mange tusinde timers erfaring fra at flyve korte rute, og det kan være en, der kommer med meget lidt erfaring… men med al sandsynlighed har personen kun begrænset erfaring med det at flyve langt.

For kaptajner er der også forskellige gradueringer, hvilke ikke er synlige i det offentlige rum. Det kan være i form af træningsansvar. For eksempel kan det være, at man har lov at checke andre piloter ud i simulatoren, eller at man har lov til at lære selskabets ”nye” piloter op.

I kabinen findes der også et grad-system. Hvad man kalder personen med ansvaret for kabinen kan være forskelligt fra selskab til selskab – eksempler kunne være ”Purseren”, ”no1”, ”Customer Experience Manager”, ”In- Flight Supervisor”, ”Cabin Manager” – vi vælger at bruge titlen Cabin Manager. Det er normalt at Cabin Manageren befinder sig helt fremme i flyet, og at den næste i kommandorækken er helt bagerst i flyet. Udnævnelsen til Cabin Manager sker ofte på baggrund af, hvor lang tid man har været i selskabet, og selv om man bærer ”chef”-titlen, kan det godt være, at man ikke er chef på dagen. Ligesom at to kaptajner kan blive sat til at flyve sammen, så kan det også ske for Cabin Managers, og udvælgelsen af hvem, der bestemmer på dagen, sker også ofte ud fra hvem, der har været i firmaet i længst tid. Det er ikke altid, at man på afstand kan se, hvem der er Cabin Manager – nogle flyselskaber gør mere ud af det end andre og giver også deres kabineansatte striber (en stribe for ny cabin crew, to for erfaring og tre for Cabin Manager – men det kan variere meget). Inden kabinebesætningen går ombord har de dog aftalt, hvem der udfører hvilken rolle og fordelt ansvaret i mellem sig. Det vil dog altid være sådan at kommandostrukturen har piloterne (uanset grad) over Cabin Manageren.