skip to Main Content

Pilotuddannelse med alt betalt af British Airways- der er kun lige et men.

British Airways meldte sig i går (19 SEP 2023) på banen med et fuldt finansieret cadet scheme for piloter. Hvad betyder cadet scheme? En “cadet” er udtryk for en pilot, som kommer direkte fra flyveskolen. Med cadet scheme menes, at man kommer ind fra “gaden”, og bliver uddannet pilot. Efter uddannelsen til pilot opnår man ansættelse i selskabet typisk på lidt særlige cadet scheme vilkår. British Airways er ikke ene om at tilbyde cadet schemes. TUI og Aer Lingus har også fornylig lanceret cadet schemes. EasyJet har lidt on/ off i en årrække haft Amy Johnson scheme, som startede helt tilbage i 2015. Dette cadet scheme havde til formål at få flere kvinder ind i luftfart. Men tilbage til British Airways og deres fully funded cadet scheme.

Det bemærkelsesværdige ved British Airways Cadet Scheme

Det er som sagt set før, at et luftfartsselskab finansierer pilotuddannelsen mod at kandidaten efterfølgende arbejder i selskabet. Det er dog ikke normalt, at under uddannelsen til pilot at bolig samt kost også er dækket. Men det er netop det British Airways tilbyder. Antallet af kandidater til Cadet Schemes er ofte begrænset til en håndfuld, men også her overrasker British Airways. Hele 60 kandidater får muligheden for en pilotuddannelse betalt af British Airways og med efterfølgende ansættelse. Der er bare lige et men – det er pt kun for dem, der har “right to live and study in the UK”.

Hvorfor ser vi cadet schemes opstå?

Et luftfartsselskab vil selvfølgelig ikke betale for en pilotuddannelse, hvis ikke der er grund til det. Når luftfartsselskaber starter cadet schemes er grundlaget ofte, at man frygter for at komme til at mangle piloter. Eller man ønsker at have nogle piloter, man så og sige “kan stole på et par år”. En pilot der bliver uddannet gennem et cadet scheme indgår typisk en kontrakt med luftfartsselskabet. Modydelsen piloten leverer til selskaber er “loyalitet” i en årrække. Bryder man kontrakten (loyaliteten), skal piloten som udgangspunkt betale en bod til luftfartsselskabet, som ofte modsvarer uddannelsesudgiften. På den måde sikrer luftfartsselskabet sig, at piloten ikke skifter til konkurrenten.

Hvorfor ser vi cadet schemes i UK og ikke i resten af Europa?

At vi lige nu ser mere end bare et cadet scheme i UK kan have afsæt i Brexit. Som følge af Brexit forlod UK nemlig EASA (European Union Aviation Safety Agency). Før Brexit fik en pilot, der uddannede sig i UK et EASA licens. Efter Brexit får en pilot, der uddanner sig i UK et UK CAA licens. Man skulle måske ikke tro, det har den store betydning, men det har det.

Lige nu kan de engelske luftfartsselskaber ikke bare indhyre en pilot med EASA licens. Der skal nu konverteres licens. Det gælder begge veje. Så hvis en UK pilot med UK licens vil flyve i resten af Europa, skal piloten igennem en konvertering til EASA. På samme måde vil en EASA pilot f.eks. dansk pilot, skulle konvertere licens til UK CAA.

Processen er mulig, men kan være tidskrævende og omkostningstung for piloten. Samtidig vil et UK luftfartsselskab have udfordringen med, at piloten også skal opnå “gæste-status” i UK. Altså retten til at arbejde og opholde sig i UK. Den automatiske ret havde man som EU statsborger frem til Brexit.

Udgangspunktet for de engelske luftfartsselskaber er derfor ikke overraskende, at de målretter deres rekruttering til de piloter, der har engelsk licens eller retten til ophold og arbejde i UK.

Vil der mon komme cadet schemes i Norden?

Umiddelbart er det svært at se hvilke Nordiske luftfartsselskaber, der er stærke nok til at finansiere et cadet scheme a la British Airways. Men i Norden har vi faktisk allerede et betalt cadet scheme. Det er godt nok ikke ret velkendt og sjovt nok ikke noget at private flyveskoler taler ret meget om. I Norge kan man f.eks. finde Tromsø School of Aviation (UTSA). Her er der ikke tale om et cadet scheme finansieret af et luftfartsselskab, men om en pilotuddannelse finansieret af den Norske Stat. Det er faktisk muligt for danskere at søge ind, og igennem tiden er der da også kommet danske piloter igennem UTSA. Uddannelsen er bygget op en anelse forskelligt fra den “normale pilotuddannelse” idet flere akademiske fag indgår. Uddannelsestiden er således også lidt længere end de typiske ca 20 måneder, det tager at uddanne en kommerciel pilot.

Udover UTSA finder man eksempelvis i Finland en skole med delvis statsstøtte – Finnish Aviation Academy (man skal dog kunne finsk).

I Europa har vi historisk set f.eks. Lufthansa med cadet schemes. Hvis vi kommer til at se cadet schemes i Europa, er det nok rimeligt at forvente, at det vil være de helt store selskaber, der iværksætter dem.

Hvis du lige nu overvejer pilotuddannelsen

Noget kunne tyde på, at der begynder at være apetit for piloter for de store selskaber. Timingmæssigt er det dog svært at forudse om det lige NU er tidspunktet, at du skal overveje at blive pilot på.

Går du med pilot drømme, er det nok i alle tilfælde værd at regne lidt på økonomien i projektet. Særligt hvis du selv skal finansiere hele uddannelsen. Uddannelsen til kommerciel pilot ofte løber op i ca 800.000 DKK (hvis gennemført i DK). Hertil kommer eventuelle ekstra udgifter f.eks. typeratings. Ekstra udgifterne kan nemt løbe op i ca 200.000 DKK. De fleste piloter må lige nu forvente, at det første job er i udlandet. Således eventuelle udgifter til dobbelt husførelse og/ eller pendling, hvis man vil fortsætte med at bo i Danmark. Her kan vores gratis pilot loan calculator være et værktøj. Med pilot loan calculator kan du indtaste dine lånevilkår og regne lidt på forskellige scenarier efter endt uddannelse (f.eks. forskellige indtægtsforhold, ekstra udgifter mm).

Forholdene i USA lige pt byder måske også på nogle spændende muligheder. Meget tyder på at det i USA lige nu står en del værre til for luftfartsselskaberne i forhold til at få piloter. Således konkurrerer flere af de store selskaber i USA om piloter, hvilket har presset årslønningerne for erfarne piloter op omkring 700.000 USD. Der kan være udfordringer ifht opholdstilladelse i USA, og en række betingelser, at du skal opfylde for at flyve som pilot i USA, men det kunne måske være værd at holde lidt øje med markedet i USA. Her er en video om det at være pilot i USA, hvor vi fik interviewet en pilot, der har taget springet fra at være pilot i Europa til at være pilot i USA.

Så måske er det bedste råd, hvis du lige pt overvejer pilotuddannelsen, at lave en del research og ikke bare springe blindt ud i det på den første og bedste flyveskole, hvor du skal betale ved kasse 1.

Happy landings

Spørg Piloten

 

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top