Du har måske hørt udtrykket “du skal have skolepengene tilbage” brugt i sjov, når du har gjort noget, der kan beskrives som ikke særlig smart, og du burde have vidst bedre. Men vi har fået et spørgsmål, som rent faktisk går på, om man kan skolepengene tilbage (for pilot uddannelsen).

Vi ønsker ikke at behandle den specifikke sag offentligt, så følgende er teoretisk og ment som en analyse. Vi begynder i stigende grad at modtage juridiske spørgsmål, og vi bliver bedre og bedre til at besvare disse henvendelser i takt med, at vores piloter opnår juridiske kvalifikationer. Der mangler, i vores øjne, ofte personer der både forstår juraen og luftfarten.

Indlægget er desuden ment som et forsøg på at starte en debat. Endeligt tages der forbehold for, at den juridiske analyse ikke er komplet i alle nuancer, og vi henviser i øvrigt til de generelle betingelser vedrørende brug af vores hjemmeside.

Problemstillingen – “jeg blev pilot på baggrund af bristede forudsætninger og jeg mener flyveskolen er ansvarlig”

Lad os opstille en problemstilling. En nyuddannet pilot føler efter endt uddannelse på godt dansk, at vedkomne er blevet bondefanget af skolen. Det er således den nyuddannede pilots følelse, at det er under bristede forudsætninger, at vedkomne blev pilot. Nu ønsker den nyuddannede pilot at forsøge at få skolepengene tilbage fra flyveskolen.

Men hvad er “pilotuddannelsen” egentlig for en størrelse, og hvor hører den hjemme, når vi taler retspraksis? Er det købeloven, aftaleloven eller noget helt andet, der regulerer den nyuddannede pilots retsstilling?

Med juridiske øjne vil pilot uddannelsen højst tænkeligt blive behandlet som levering af en tjenesteydelse. Se herom udtalelse fra Advokat, PHd og fag ansvarlig for obligationsret. Det betyder, at købeloven ikke finder direkte anvendelse på problemstillingen, men at principperne i købeloven kan anvendes.

Væsentlige mangler

Indenfor købeloven vil køber i tilfælde af sælgers levering af en vare med væsentlige mangler være berettiget til en række misligholdelsesbeføjelser for eksempel, at man kan få pengene tilbage.

Når man skal vurdere, om der foreligger væsentlige mangler, vil man typisk se på den subjektive og den objektive overensstemmelse overfor aftalen. Aftalen i vores tilfælde med den nyuddannede og flyveskolen, må vi gå ud fra er beskrevet i selve uddannelsesaftalen. Ansvaret for at påvise manglerne hviler som udgangspunkt på den nyuddannede pilot (den der reklamerer).

Den subjektive og den objektive vurdering

Det er sjældent, at man vil opleve, at uddannelsesaftalen indeholder beskrivelser, som kan sidestilles med en garanti, som man kan holde skolen op på. Typisk vil det dog være muligt, at lave en vurdering om pilot eleven har fået det aftalte teori undervisningstimer og flyvetimer, jævnfør uddannelsesaftalen (den subjektive vurdering). Med mindre eleven har opnået et væsentligt lavere antal teori undervisningstimer, eller færre flyvetimer end det aftalte, vil der typisk ikke kunne konstateres mangler på baggrund af den subjektive overensstemmelse med aftale grundlaget.

Når man skal vurdere den objektive overensstemmelse for en salgsgenstand, vil man typisk se på, om salgsgenstanden har den holdbarhed og øvrige egenskaber som køber, efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt, havde rimelig grund til at forvente. Det følger endvidere, at salgsgenstanden skal være egnet til det formål, som køber tydeligt har givet udtryk for i salgsprocessen, og at den skal have de egenskaber, som sælger har forelagt køber ved købets indgåelse. Pu ha, det lyder måske lidt langhåret. Men hvis vi skal anvende disse principper på pilot uddannelsen, svarer det måske til, at man vil kunne inddrage de oplysninger, man fik fra et informationsmøde eller via skolens egen hjemmeside. Efter omstændighederne vil det være muligt, at den nyuddannede pilot vil kunne fremlægge argumentation for, at de oplysninger (de bristede) var en væsentlig årsag til at vedkomne blev pilot. Her kan det dog være relevant, at man har styr på, hvad der indenfor jura kaldes “anprisninger”. En anprisning kunne eksempelvis være en sælger, der påstår “hvid går aldrig af mode”. Ikke alene vil det være vanskeligt at modbevise, men det vil også være vanskeligt, at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende på den baggrund. For at begrunde en væsentlig mangel indenfor købeloven, skal oplysningen (som man mener er forkert) have konkret karakter i forhold til det købte. Det er her man måske skal træde varsomt, da en flyveskoles udtalelse om store pensionsårgange, kommende pilot mangel, hurtigt kan få karakter af anprisninger. Der i mod vil det være vanskeligt for en flyveskole, at hævde at skolens oplyste statistik, om hvor hurtigt tidligere elever er kommet i job, og hvad en typisk startløn er for en nyuddannet pilot, blot er anprisninger.

Det er værd at bemærke, at indenfor aftaleloven kan man ikke gemme sig bag, at det var en ansat, der begik fejlen (fx udtalte sig mangelfuldt eller decideret forkert). Så hvis vi overfører dette på flyveskolen, så kan skolen ikke undlade at være ansvarlig ved at henvise til, at det var en ansat som holdt infomødet. En erstatningspligt omfatter nemlig ansattes fejl efter principalansvaret i Danske Love 3-19-2. Principalen (her flyveskolen) kan blive holdt ansvarlig for de fejl som medarbejdere begår. Det forudsætter, at forholdet medarbejderen har begået ville medføre at principalen ville blive holdt ansvarlig, hvis samme fejl var begået af principalen.

Retspraksis fra andre områder

Hvis vi tænker på den forurettede nyuddannede pilot, som måske føler, at vedkomne er blevet bondefanget med lovning om guld og grønne skove (at det var nemt at komme i job, fed hyre som pilot etc) kan vi forsøge, at sammenligne situationen med retspraksis fra andre områder.

U 1977.867 V er en retssag om en køber, der af sælger blev stillet udsigt til et afkast på mindst 40%, og hvor det reelle afkast var markant mindre. Efter det kunne godtgøres, at det forventede afkast havde været en væsentlig faktor for køber for at indgå aftalen, blev det i medfør af aftalelovens § 33 således fundet, at aftalen var ugyldig. I denne sag bemærkes det, at køber kunne have opnået en større erstatning, såfremt køber havde påstået opfyldelsesinteresse på baggrund af misligholdelse af aftalen. Således kan det konkluderes, at køber kan have en interesse i at spekulere i hvilken årsag, der ligges til grund for erstatningen, men lad os ikke blive alt for detalje orienteret. Det korte og lange i denne sag er, at sælger kan ifalde ansvar, hvis der er tale om ukorrekte oplysninger, og disse kan bevises.

Der er således en teoretisk mulighed for, at den nyuddannede pilot kan løfte bevisbyrden for, at flyveskolens beskrivelse af branchen er sammenlignelig med principperne i ovennævnte sag. Det vanskelige er dog typisk, at det kan være svært for køber (den nyuddannede pilot), at bevise hvad der er blevet sagt og lovet af flyveskolen, eller dennes repræsentant medmindre det kan dokumenteres skriftligt. Det vil naturligvis også være vanskeligt at levere det købte tilbage (pilot uddannelsen).

Hvad så med det flyveskolen måske undlader at fortælle?

Udgangspunktet er, at kontrahenterne (pilot eleven og flyveskolen) ikke har handlepligt. Det medfører, at kontrahenterne heller ikke har en oplysningspligt. Udgangspunktet er dermed, at en part som forholder sig passiv, ikke bliver hverken forpligtet eller erstatningsansvarlig. I stedet for en oplysningspligt eksisterer der dog det, der kaldes en loyalitetspligt mellem kontrahenterne. Efter købelovens § 76, stk. 1, forligger der en mangel, hvis en kontrahent ikke har opfyldt sin loyale oplysningspligt. Alt efter forholdene kan der endvidere være tale om brud på aftalelovens § 30 om svig. Så hvis principperne fra købeloven kan overføres på vores problematik med den nyuddannede pilot og flyveskolen, så vil det altså sige, at det flyveskolen måske har undladt at fortælle vores nyuddannede pilot om branchen f.eks., kan betyde at flyveskolen stadig ifalder ansvar.

Det udslagsgivende for vurderingen om opfyldelse af den loyale oplysningspligt, er om de tilbageholdte oplysninger har haft betydning for købers (den nyuddannede pilots) bedømmelse af salgsgenstanden (pilot uddannelsen). Her er det endvidere relevant, at sondre mellem kommercielle forhold og så oplysninger om salgsgenstanden. Kommercielle forhold vil eksempelvis være flyveskolens avance, om pilot uddannelsen kan fås billigere andet steds, bedre for køber at tage uddannelsen modulart end integreret etc. Ved vurderingen vil det antages, at være acceptabelt at en flyveskole har tilbageholdt, hvad der kan karakteriseres som kommercielle forhold.  Endvidere vil det også være acceptabelt for flyveskolen at undlade at give pilot eleven oplysninger, som må anses for at være almindeligt kendt.

Det vil således bero på en skønsmæssig vurdering af, hvad flyveskolen vidste, eller burde have vidst om branchen, som kan få betydning samt hvilke forhold man vil vurdere, har været væsentlige for den nyuddannedes indstilling til det købte; pilot uddannelsen.

Sammenfatning

Nu har vi kun gravet lidt i overfladen af den juridiske problemstilling “kan jeg få skole pengene tilbage”, og vi har ikke engang set på markedsføringsloven, som også kunne være relevant – igen alt efter hvad man kan bevise. Som det dog nok står klart for enhver, så er det ikke ligetil at svare på, om man kan få skolepengene tilbage eller ej.

I forhold til reklamation kommer tidligere udtalelse fra Advokat, PHd og fag ansvarlig for obligationsret ind på, at man har 10 år til at reklamere, dog senest 3 år efter man blev opmærksom på manglen eller burde have opdaget manglen.

En ting er hvad der måske er muligt juridisk, en anden ting er selvfølgelig, at man bør vælge sine kampe. Det kan nemlig være nemt nok, at pege fingre af flyveskolen, men man skal være opmærksom på, at man også har et ansvar for selv at undersøge forholdene. Købers generelle undersøgelsespligt efter købelovens § 47, er køber dog er fritaget for i forbrugerkøb, men det betyder ikke, at man slet ikke har nogen undersøgelsespligt, før man foretager et køb (altså bliver pilot).

I andre henseender, f.eks reklamation over et produkt, vil man nok ikke være “bange” for konsekvenser. Men spørgsmålet er, om dette er tilfældet i luftfartsbranchen? Hvis flyveskolerne (fra den nyuddannedes synspunkt) sidder med en sådan “magt”, at den nyuddannede frygter for sin karriere, hvis man så meget som siger et kvæk, så er det måske ikke så mærkeligt, at vi ikke hører om sådanne sager.

Dette indlæg er ikke en opfordring til, at man trækker sin flyveskole i retten. Vi har udelukkende set på det fra et teoretisk perspektiv med ønske om at besvare den henvendelse vi fik og se på problematikken fra flere vinkler.

Med dette indlæg håber vi, at vi har fået sat nogle tanker i gang. Hvem ved måske det kan medvirke til en debat om et potentielt svært emne.

Så selvom det måske er muligt at få skolepengene tilbage, er det nemmeste måske, at lave en grundig research inden man kaster sig ud i en pilot uddannelse, og som altid er vi gerne behjælpelige i den sammenhæng.

Happy landings

Spørg Piloten – Ask A Pilot

Kommentarer

kommentarer