skip to Main Content

Hvordan kommer man til at arbejde for f.eks. British Airways, Qatar, Emirates eller Air France?

Q: Jeg er en dreng på 14 år, som er meget betaget af flyvemaskiner og piloter. Jeg har selv fra da jeg var en dreng på 8 år altid gerne ville være pilot, men lad os nu komme til sagen. Hvis det er man gerne kunne tænke sig at få et job i et udenlandsk flyselskab som f.eks. British Airways, Qatar, Emirates eller Air France, hvis man ønsker at få et job i disse selskaber, hvordan får man adgang til at aflevere en job ansøgning til dem og eventuel komme til samtale?

DSC01733 (1)-2 (1)-3

A: Den direkte vej ind i selskaber som British Airways, Qatar, Emirates eller AirFrance/ KLM – går ofte via Cadet Schemes. Lige pt. er det mig bekendt blot Qatar der har åbent for deres Cadet Scheme, British Airways lukkede for ansøgere til deres for et par uger siden. Hvis ikke det lykkedes en at komme ind den direkte vej, så er det muligt at man på et senere tidspunkt kan søge. Ofte kræves der en betragtelig erfaring – f.eks. skal man have 2000 timers erfaring på flermotorers fly for at søge i Emirates lige nu. Enkelte steder er der andre krav end antal timer – det kan f.eks. være svært, efter min opfattelse, at komme i Air France/ KLM, med mindre man kan flydende fransk (AirFrance) eller hollandsk (KLM).

Mange har som dig, en drøm om at blive pilot og det er vigtigt at man på et eller andet tidspunkt gør et grundigt stykke arbejde i forhold til at checke at ens drømme stemmer overens med de vilkår og muligheder som branchen byder på. Du kommer sikkert til at ”flyve” igennem pilot uddannelsen med et stort smil – for selvom det kan være mega hårdt i perioder (på grund af alle de nye ting man skal lære) så er det nok de færreste som ikke syntes det er super fedt når det kommer til selve flyvetræningen. Alvoren går først op for mange, når de står som nyuddannede piloter og skal ud og finde det første job… for det kan være svært!

Kommer man ind på et cadet scheme, så står man ikke i den her (måske frygtelige) situation hvor man efter endt uddannelse skal ud og søge job og ”sælge sig selv”. På et cadet scheme har man allerede et samarbejde/ aftale med et luftfartsselskab om at forudsat at:

1) man består pilot uddannelsen med tilfredsstillende resultat

2) at flyselskabet mangler piloter når man er færdig uddannet pilot

– så har man allerede et job.

Ofte får man en noget lavere løn (cadet løn) i en periode (typisk 1- 3 år) men alt andet lige er man garanteret lysere tider, hvis blot man hænger i og består sin ”lærling tid” (cadet tid).

Det siger næsten sig selv at cadet schemes er ultra populære og dermed kan flyselskaberne ofte tillade sig at være meget kritiske i forhold til hvem de vælger.

Et spørgsmål man måske fristes til at stille er – hvorfor vælger alle ikke et cadet scheme? Desværre er cadet schemes meget begrænsede og bagsiden ved disse setups er at man ofte bliver bundet til et selskab – så hvad der på den ene side er super godt, kan altså samtidig være skidt – forstået på den måde at man måske ikke får mulighed for at prøve ”en anden form for flyvning” inden man sidder i et stort selskab. Dernæst er det måske ikke alle som vil trives med et liv i Mellemøsten f.eks. Endeligt er der mange der slet ikke er klar over at et Cadet Scheme var noget de kunne søge – det er naturligvis ikke noget at en flyveskole (der ikke har et Cadet Scheme) går ud og gør dig opmærksom på. Branchen byder på mange muligheder, som kun de færreste er opmærksomme på og det her med at man får valgt en flyveskole som giver en de bedste muligheder for at man opnår de mål man har i sin karriereplan – er noget vi coacher og rådgiver omkring. Der er stor forskel på flyveskolerne og de mener jo alle sammen at de er den bedste skole der findes. Samtidig syntes vi (Pro Pilots) det er lidt et problem at flyveskolerne er dem der står for at informere omkring branchen… de har jo en oplagt interesse i at overtale dig til at blive pilot. Hos Pro Pilots gør vi meget ud af at levere uafhængig rådgivning med fokus på at finde frem til hvad der er det helt rigtige for dig! Vi har mange års erfaring i branchen og sørger for at informere dig om de gode såvel som negative sider af branchen, således at du kan foretage et “vel-informeret valg”. Vores eneste samarbejdspartner er undervisningsministeriet (www.ug.dk) og vi har ingen økonomisk fordel ud af om du vælger at blive pilot eller ej.

I forhold til hvorledes du kan forberede dig allerede nu, så vil mit første råd til dig være at holde dine muligheder åbne. Det kan være at branchen ser meget forskelligt ud 5 år fra nu. Såfremt du fik en indsigt i branchen, altså at du investerede i et møde (evt. med din familie) med en af de etablerede piloter vi har på Pro Pilots Teamet  – så kunne vi sørge for at give dig et reality check samt deltaljeret information omkring branchen. Når først vi har fået checket at branchen byder på muligheder som er i overensstemmelse med dine drømme samt forventninger, kan vi coache og rådgive dig i forhold til hvorledes du optimerer dine chancer for at blive optaget på f.eks. et cadet scheme eller en af de to muligheder for statsfinansieret pilotuddannelse som findes i Skandinavien.

Det kan måske være en anelse tidligt for dig at investere i rådgivning og coaching. På den anden side, hvis du bliver bekræftet i at pilot er det du gerne vil blive og du måske får et defineret mål (karriereplan)– så vil det måske være en glimrende motivation for dig, til at gøre dig umage i skolen og opnå gode resultater – og det vil uanset hvad du vælger i sidste ende, være et rigtig godt resultat. Der er faktisk også en række ting du allerede nu kunne snuse lidt til… f.eks. flysimulator spil, diverse test software programmer samt muligvis svæveflyvning – du kan allerede flyve solo fra 15 år og tage S-certifikat som 16 årig. Den kommercielle uddannelse må du dog vente yderligere et par år med at starte på.

På vegne af:

www.spoerg-piloten.dk & www.propilots.dk

samt med venlig hilsen

Søren

Kommentarer

kommentarer

This Post Has One Comment
  1. Hej Søren.

    Jeg har en søn på 15 år, som ånder og lever for flyvning og flyvemaskiner, han går målrettet efter at blive pilot, han er netop gået solo i svæveflyver og har været i praktik på en flyveskole, hvor jeg også var med ham til informationsmøde, jeg er dog lidt skepsis overfor alle deres løfter, unge mennesker er jo nemmere at påvirke og de er jo ikke så kritiske, men måske er jeg også for kritisk, tænker bare på hvis han selv betaler for sådan en uddannelse og står uden job efter gennemførelse, med stor gæld som han hænger på i 15 år, jeg ved godt at man skal tænke positiv og jeg vil også støtte ham hele vejen, når han nu brænder for dette, ville bare gerne at han havde lidt sikkerhed for job som pilot efter endt uddannelse.
    Ville det være en god ide hvis vi fik lidt rådgivning hos Pro pilots og hvad er prisen evt.
    Mvh. Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top