Q: Jeg var ude og flyve med en Airbus 320 og da vi skulle til…
Hvordan kan det lade sige gøre at så mange tons kan hænge/flyve i luften?
Q: Hvordan kan det lade sige gøre at så mange tons kan hænge/flyve i luften? Jeg kan godt forstå at når vi er nede på jorden at luftindsugningen i motoren hvorefter det bliver kastet bagud kan give fremdrift, men når den så kommer i luften så “er der jo ikke noget at få fat i ” som hjulene på jorden, det kan godt være at jeg er “lidt tungnem” men jeg fatter det ikke, så mange tons der hænger i 10-11 km højde og flyver med en hastighed på 900 km/t.
A: Havde du spurgt mig inden jeg blev uddannet pilot, havde jeg nok sendt dig dette billede:
Aerodynamik kan hurtigt virke afskrækkende, så mit fokus i min besvarelse er at forsøge at forklare det så logisk og klart som muligt.
Et fly i luften bliver påvirket af 4 kræfter.
Lift – Weight – Thrust – Drag
I Aerodynamik bruges disse fire værdier flittigt. Helt grundlæggende så handler flyvning om samspillet mellem disse værdier. Til at variere værdierne bruges flyets ”flight controls” og motorerne.
Forestil dig at du sætter jetmotorer på din bil. Det kommer den ikke til at flyve af. Bilen er nu påvirket af ”Weight, thrust og drag”, men vi mangler komponenten til at få bilen til at lette. Sæt et par vinger på, og kør 300 km/t ned ad den tyske motorvej og du vil opleve lift. Lift, eller opdrift på dansk, er den faktor der får flyet til at lette. Lad os kigge lidt nærmere på samspillet af værdierne.
Opdriften (lift) på et fly skal være større end (eller lig hvis det skal holde højden) tyngdekraften (weight) for at det kan flyve.
For at beskrive opdrift, skal vi sammensætte to teorier. Den første er ”Bernoullis princip”. Bernoulli beskriver hvordan tryk og hastighed ændrer sig i en strøm. Ideen er, at man sørger for at luften bevæger sig hurtigere over vingerne end under, og derved skaber man en trykforskel. Højt tryk på undersiden af vingen, og lavere tryk på oversiden. Undertrykket på oversiden af vingen er medvirkende til at vingen bliver ”suget” op i luften og dermed opstår ”lift”.
Den anden er Newtons 3. lov.
Newtons 3. lov: “Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.” For at forstå hvordan Newtons 3. lov kan sættes sammen med Bernoullis princip, kan du se en illustreret version af ”hvordan et fly flyver”. Videoen tager godt to minutter https://www.youtube.com/watch?v=aFO4PBolwFg
Jeg håber at du fandt denne besvarelse brugbar. Min kollega her på Spørg Piloten har ligeledes lavet et indlæg omkring lift, som med lidt andre ord forsøger at forklare flyvningens magi. Du finder indlægget her:
https://spoerg-piloten.dk/om-vejret-og-flyvning/hvordan-skabes-lift-til-at-fa-flyet-til-at-lette/
På vegne af spørg piloten samt med venlig hilsen
Jacob Lykke Barnewitz
24-11-2015
Vi bringer hermed en lille rettelse til dette indlæg. Rettelsen er fra vores “performance ekspert” på holdet; Jakob Lønstrup.
Jakob skriver,
Dette er en mindre detalje, men ret væsentlig synes jeg, da vi skal være så korrekte som muligt på vores side her. Der findes ikke “sug”. Flyvingen suges ikke op, en motor suger ikke luft ind. Der findes tre kræfter i universet, der tiltrækker: tyngdekraft, (elektro)magnetisme og elektrisk tiltrækning mellem partikler med modsat ladning. Nogle vil mene at kvinder også har en vis tiltrækning…
Mht lift. Ved temp over absolut nul bevæger luftmolekyler sig og rammer ind i hinanden og andre molekyler som fx en vinge. For en vinge ved hastigheden nul er antallet af molekyler, der rammer undersiden lig med antallet der rammer overfladen og dermed er trykforskellen og dermed lift lig nul.
Som Jacob rigtigt nok beskriver er lift et produkt af Bernoulli og Newtons 3. Lov. Ved hastigheder over nul vil trykket over vingen falde ifht under. Der vil med andre ord være færre luftmolekyler, og iflg Hr Newton vil overtallet nedenunder TRYKKE vingen op!
Det er ikke et spørgsmål om potaytoh-potahtoh. For vingen skulle kunne suges op kræver det at luftmolekylerne kan gribe fat i vingen og trække den op. Det er naturligvis noget vrøvl.
Ingen kritik eller fingerpegen her. Det er desværre det der bliver undervist på flyve skolerne. Det er bare forkert.
For en god ordens skyld: det samme gælder for en motor; både propel og jet! det er luftmolekylerne der skydes ud bagtil, der skubber motoren frem. De rammer de relativt stationære molekyler i den frie luftstrøm, og overfører dette tryk til propel, fan, turbine og motorcowl/exhaust. – Støvet skubbes ind i en støvsuger. 😉
På vegne af spørg piloten samt med venlig hilsen
Jakob Lønstrup,
This Post Has 0 Comments