skip to Main Content

Hvor er det billigst at tage uddannelsen?

Q: Hvor er det billigst at tage uddannelsen?

A: Umiddelbart ligger spørgsmålet op til et kort svar – men det er dog ikke så let at svare på.

Først af alt må man sørge for at sammenligne ”æbler med æbler” og det kan være svært, specielt fordi der er så mange ubekendte faktorer indblandet. Lad os starte med at kigge isoleret set på uddannelsen, altså prisen man betaler for at få et kommercielt certifikat f.eks. et ”frozen JAA ATPL”. Det billigste må være hvis man er ultra heldig at blive sponsoreret af en airline og komme på et cadet-scheme. Der er langt mellem disse schemes og ofte behøver man enten sproglige kvalifikationer (flydende tysk f.eks.) eller et tilhørsforhold (f.eks. at man er født i Emiraterne) – alt sammen noget der gør det uopnåeligt for de fleste danskere. Det tætteste man umiddelbart kommer, er nok Lunds universitet/ Trafikflyghögskolan der årligt tager ganske få elever ind.

Langt de fleste der vælger at uddanne sig må dog selv finansiere pilot uddannelsen.. og ganske ofte også en typerating efterfølgende.  I den forbindelse er der mange som har søgt udenlands og det virker i første omgang som om at der er en hel del at spare. USA har nærmest altid været meget populær, men også steder i Europa f.eks. Spanien, Island, Storbritannien og Norge er formegentlig steder hvor man kan finde uddannelsen udbudt til en fordelagtig pris sammenlignet med DK. Hvad der evt. kan være af sideløbende udgifter i form af bolig, evt. pendling, evt. tab af SU – bygger på individuelle forhold, men er helt klart noget man skal huske at have med i ens overvejelser og i det ”store regnestykke”.

Enkelte skoler har måske kontakter til at kunne formidle et job efter endt uddannelse eller tilbyder muligheder for at blive instruktør på skolen etc. Det er vigtigt ikke at lade sig forblinde af sådanne ”profetier”, da ingen kan love noget i denne branche. Skulle det dog ske at der kommer noget ud af det på den konto – så er den lidt ”dyrere skole” måske lige pludselig billigere end den skole, der i første omgang var billig hvis det betyder at man undgår at ende i arbejdsløshedskøen.

Endeligt er det måske værd at tænke på hvilken skole der passer bedst til ens egen måde at lære på? Det handler jo lidt om at man skal lære et ”håndværk” og at man får skabt sig et godt fundament at bygge sin videre karriere på. Selvom man i sidste ende måske ender med det samme ”papir” i hånden, så kan der være stor forskel på at have fløjet hele sit skole program på f.eks. C152, Seneca II og MCC på en KingAir og så BE36, BE58 og MCC på B737…og ikke mindst at have gået på en skole hvor instruktørerne har delt ud af deres airline erfaring i modsætning til at have fløjet med instruktører som ikke har nogen erhvervsmæssig erfaring.

I sidste ende når regnskabet skal gøres op er det billigste sted at tage uddannelsen (set i det lange løb) – det sted der giver en de bedste forudsætninger for at gøre en karriere i denne branche og ikke mindst – få det første job.

Til dem der finder det frustrerende at der ikke findes et mere direkte svar på et spørgsmål der tilsyneladende lyder så enkelt kan jeg kun sige – velkommen til branchen.

Af en række årsager som ikke nævnes her – så vil jeg anbefale alle der overvejer en karriere i luftfart til grundigt at forberede sig og sørge for at checke om de forventninger man har til branchen er realistiske. At basere sin beslutning (sit liv) udelukkende på baggrund af informations materiale og informations møder fra flyveskolerne, kan vise sig at være et spinkelt grundlag da flyveskolerne i sidste ende er afhængige af ”kunder i biksen”, hvilket ofte afspejles af informations materiale indeholdende optimistiske forudsigelser omkring branchen.

Det har længe været vor plan at afholde introduktions kurser til branchen, hvor vi (os bag spørg piloten) vil give vort syn på branchen og skabe overblik til dem som overvejer denne branche. Vi har ikke nogen krystal kugle heller og alt hvad vi kan gøre er at fortælle omkring branchen som vi ser det. Til dem der vælger at forfølge drømmen vil vi være klar til at tilbyde coaching og networking.

Det er planen at det første kursus vil blive afholdt i foråret 2013. Interesserede kan rette henvendelse til os, hvorefter vi vil give information så snart vi har noget konkret.

På vegne af spørg piloten

Søren,

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 13 Comments
  1. Hej.

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om de kursuser, som du skriver om i bloggen.

    Mvh. Nicolai

    1. Hej Nicolai. Jeg har skrevet dig på “listen” og så snart vi har det endelige indhold på plads vil du høre fra os. Med venlig hilsen Søren

  2. Hej

    Jeg er også meget interesseret i at deltage i sådan et møde, som du omtaler 🙂

    Mvh
    Christian

  3. Hej. Er meget interesseret i at høre mere om uddannelse, forhold, perspektiver m.m. Bliver der stadig afholdt infomøder? Mvh Anders

    1. Hej Anders.
      Det er et stykke tid siden vi sidst har holdt infomøder. Vi oplever at det er langt mere effektivt med individuel coaching og rådgivning. Du er velkommen til at kigge forbi http://www.propilots.dk – og skrive til os igen – vi er 14 piloter på teamet og vi vil meget gerne hjælpe dig! Mvh Søren

Skriv et svar til Joakim Riber Cancel comment reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top