Du har måske læst vores undersøgelse tilbage fra 2022 omkring "hvor nemt er det at…
Hvad er det ultimativt fedeste ved at være pilot?
Hvad er det ultimativt fedeste ved at være pilot? (Uddyb gerne svaret)
A: Måtte lige tænke over den, for der var ikke lige EN ting som jeg kunne fremhæve som være den ultimativ fedeste. Det skyldes nok en række faktorer, såsom at der er rigtig MANGE fede ting ved jobbet og dernæst at “hvad man synes er fedest” ændrer sig lidt i løbet af ens karriere.
Vi er alle forskellige, og der er forskel på hvilke “goder” jobbet tilbyder, men i starten vil det måske være ting som:
Se verden, bo på hotel, få sol og varme mens man bliver betalt
Bære uniformen,
Få betaling for at lave det man virkelig holder af (at flyve)
Jeg har været pilot i lidt over 10 år og jeg har stadig min “glæde ved at flyve” i behold, hvorimod jeg ikke vil placere de to andre på min liste over top “fede ting” – jeg tror eksempelvis at det med at bo på hotel ret hurtigt fortager sig for de fleste og når man først har været 10 gange på destinationen så begynder det også at dale lidt med begejstringen på den front.
Rent flyvemæssigt er det fedeste for mig, når jeg får mulighed for at flyve et fly manuelt. Eksempelvis holder jeg meget af at koble automatikken ud så snart kabinen er gjort klar til landing (jeg venter til dette punkt, da jeg gerne vil have at min kollega ikke skal gå af radioen – da at flyve manuelt og tale i radio øger arbejdspresset.) hvilket måske sker omkring 10.000 ft. Den øvrige trafik, vejret, typen af anflyvning, ens kollega, tidspunkt på døgnet, destinationen etc. skal dog naturligvis være “til at det er passende at flyve manuelt”. Min glæde ved manuel flyvning er nok også grunden til at jeg stadig holder mine rettigheder til at flyve en lille propelflyver up to date. Jeg finder stor glæde i at kunne tage venner og familie op og tage på en lille “ø-hop tur” eksempelvis flyve fra Roskilde til Anholt og tage en overnatning eller måske tage en entusiast i familien med på en lille hygge tur, hvor vi måske kan lave lidt “airwork” i ukontrolleret luftrum. Der er naturligvis en anden form for “power” i den jet jeg flyver til daglig og så en lille flyver som f.eks. en C-172 – men suset og glæden ved at få lov at udøve mit “håndværk” er på mange måder ens uanset hvilken en jeg flyver.
Som jeg var inde på tidligere, så er der mange andre glæder jeg kan fremhæve. Rent arbejdsmæssigt tror jeg at det er svært at finde et job hvor der er bedre balance mellem indtjening og arbejdsindsats.. dvs i forhold til hvad jeg laver, så får jeg ifølge min egen vurdering en ret pæn hyre. Jeg plejer at sige at “jeg får ikke løn for det arbejde jeg udfører, men for det arbejde jeg KAN udføre”. I 99,9% af dagene på job, så går alle tingene som planlagt og på de dage bliver der tid til at drikke kaffe/ te, sludre med kollegaen og måske nyde en til tider fantastisk udsigt. Jeg holder også meget af at jeg når arbejdsdagen er slut – IKKE tænker mere på job. Med mindre jeg lige står overfor at skulle en tur i simulator (hvilket er hver 6 måned), eller at der har været en “hændelse” som jeg bearbejder og prøver at lære af, så tænker jeg meget lidt over arbejdet, før jeg igen står i crew rummet og skal checke ind. Det finder jeg enormt befriende når man skal hjem til familien og trække i “familie-mode”.
Nu gik spørgsmålet ikke på hvad det dårligste var – men jeg finder det er vigtigt at balancere indlægget, så jeg ikke sender et signal ud om at det hele er FANTASTISK – de dårligste ting er nemlig ret klare for mig at præcisere og det er blandt andet:
“Det handler ikke altid om at den bedst kvalificerede får det bedste job – i branchen handler det uhyggeligt meget om hvem man kender og så at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt”
“De begrænsede muligheder for at få et job der gør det muligt at leve i Danmark blandt ens familie og venner”
“Prisen man skal betale for at være væk fra familien – og alle de ting man går glip af eller ikke kan gøre pga. de skiftende arbejdstider og overnatninger ude”
“Den konstante usikkerhed som præger branchen, hvilket gør det svært for både nyuddannede at komme i job og etablerede piloter at finde en stabil arbejdsgiver”
Jeg vil altid på det kraftigste anbefale at man sætter sig grundigt ind i branchen – det er en meget kostbar uddannelse og det ville være utrolig ærgerligt såfremt de forventninger man havde til branchen ikke kunne indfries. Det har været sådan i rigtig lang tid at det er lidt et gamble med sit liv at man tager – der gives ingen garantier for job og de fleste vil finde dem selv i situationer i ens karriere hvor man må træffe nogle beslutninger på et meget tyndt grundlag og stabilitet kan være svært at opnå i branchen. Det gælder blandt mange andre vigtige ting om at man er forberedt på at se hele verden som ens mulige arbejdsplads. Det lyder måske på grænsen til det romantiske – men mange finder det svært at acceptere at de måske aldrig kommer til at få base i København, og såfremt familien ønsker at slå rødder i Danmark må man kaste sig ud i pendlingen, hvilket kan være krævende for alle parter.
På vegne af spørg piloten,
Søren
Hej Søren! Et meget velovervejet svar! (You’ve got wisdom beyond your years). Et eksempel fra en god ven, der har fløjet heikoptere i alle former i mange, mange år. En dag havde han fået konen med på en cockpit-tur ud i Nordsøen til platformene. Vesterhavet var blankt, de slog autopiloten til og skænkede sig en kop kaffe, mens solen gik ned…”Og det får I penge for?” Som du siger: “Det er hvad du kan – og skal – gøre den dag “the sh.. hits the fan”!