skip to Main Content

Go around

Q: Hej
Vi kom hjem fra en ferie her i eftermiddags og skulle lande i Billund. Vi kommer ind fra vest mod øst så vidt jeg kan orientere mig. Da vi er få meter over landingsbanen letter flyet så igen og vi må lave en ny indflyvning. Hvad kan dette skyldes? Kunne ik høre hvad piloten sagde pga et barn der sad og råbte. Men super fedt han selvfølgelig informerer om hvad der er los. Tænkte om der et punkt på banen hvor hjulene skal være på jorden for at landingen må gennemføres? Flyet var en anelse levende inden han accelerede igen.
Håber der er svar at hente herinde da jeg aldrig har oplevet det før 🙂

A: Hej
Det du har oplevet er en afbrudt anflyvning eller go around. Der kan være mange grunde til at piloten vælger denne manøvre. Hvis noget eller nogen kommer ind på banen efter landingstilladelsen er givet, hvis anflyvningen af en eller anden grund ikke har flasket sig eller tårnet har taget beslutningen for dem. Det er betegnet som en normal manøvre, altså ikke noget odiøst, men det kan virke overraskende på passagererne der forventer en landing.
På landingsbanen er der markeringer, hvor man skal lande indenfor, hvis ikke dette kan overholdes, så er det endnu en grund til en go around. En god grund hertil er at man beregner hvor meget bane man skal bruge for at lande, med en given vægt, fart og banens beskaffenhed samt vind og vejr.
Flyet kan snildt virke lidt levende i den fase hvor man beslutter sig fra at iværksætte en go around. Flyet skal opbygge fart igen, samtidig med at man ændrer på flyets konfiguration og begynder at stige.

Med venlig hilsen
Martin von Bülow
Pilot Boeing 737

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments
    1. Hi and thank you for your kind words – I notice you write in english, we have plans of re-producing our forum in english – but it may take some time before we have the capacity to support this. But watch this space 😉 Kind Regards Admin

Skriv et svar til Søren Cancel comment reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top