Tak til dem der har skrevet til os. Vi er som udgangspunkt glade for at…
Forskellige flyvetider ud og hjem
Q: Jeg var for nyligt i USA hvor turen tog længere tid den ene vej frem for den anden. Skyldes dette jordens drejning eller skyldes det at der er meget mere modvind deroppe i højden? Eller måske noget helt tredie.
A: Først af alt så håber jeg, at du nød turen til USA. Når du skriver, at turen tog længere den ene vej end den anden, så kan det hænge sammen med en række faktorer, men her er mine bedste bud.
Flyselskaberne opgiver som regel deres ankomst og afgangstid i henhold til lokal tider, og det kan skabe lidt forvirring, således at man tror, at den ene vej går meget hurtigere end den anden. Hvis turen går nord eller syd, hvor man ikke krydser tidszonerne, har det ikke så stor indflydelse. Så snart du bevæger dig på tværs af tidszonerne, altså enten mod øst eller vest, så begynder det at betyde noget. For at illustrere min pointe, så tillad mig at give et eksempel.
Afgang København 1200 flyve tid 7,5 time til New York… så ankomst tid dansk tid vil være 1930. I forhold til UTC (greenwich meridian – UTC universal coordinated time) er København +1 time og New York -5 timer… med andre ord er de 6 timer bagud i New York, så når klokken er 1200 i København er den 0600 i New York. Hvis vi fortsætter med eksemplet med afgang kl 1200 og 7,5 times flyve tid, så vil der på din billet til New York stå ankomst 1200+7,5 -6 = 1330, men selvfølgelig har turen ikke taget blot 1,5 time. Med New York eksempel er det ret åbenlyst… det er lidt nemmere at glemme når man eksempelvis blot krydser et par tidszoner, så er det ikke længere helt så åbenlyst.
Men tilbage til dit spørgsmål igen, for specielt på ture over Atlanten er det ret normalt, at der kan være store forskelle på den “faktiske flyvetid” og det hænger højst tænkeligt sammen med rute og vindforhold. Over Atlanten er der ikke lige så god radar dækning og trafik koordinering som over f.eks. Europa. Det betyder, at fly der krydser Atlanten følger en nøje beskrevet rute, med en præcis hastighed og højde. For at et sådan system kan fungere, så har man selvfølgelig sikret, at der er god plads imellem fly der krydser Atlanten, og mange ruter må man alt efter tidspunkt på døgnet kun flyve den ene vej. Det betyder altså, at den rute man får på turen ud, kan være meget forskellig fra den rute man flyver hjem. Der kan også være operationelle grunde til, at luftfartsselskabet har ønsket at flyve en anden rute hjem end over, og derfor kan der være forskelle i rutens længde, hvilket selvfølgelig giver en forskel i flyvetid.
Derudover er der ret kraftige vinde ude over Atlanten, som har en ret konstant retning, så man har modvind når man flyver over til New York og medvind tilbage til København. Vindene der blæser, er ret kraftige, og med en modvind vil flyets hastighed over jorden blive reduceret og give længere flyvetid, modsat er det selvfølgelig med en medvind. Over en længere flyvetid bliver vindens indflydelse ofte ret udtalt, og kan give store forskelle i flyvetiden.
Øverst i mit svar er et billede af, hvordan vindende normalt blæser over Atlanten.
[…] Hans første svar finder I herunder i indlægget “Forskellige flyvetider ud og hjem”. […]
[…] Jeg ved ikke om du har haft mulighed for at læse vores tidligere indlæg omkring forskel i flyvetid over Atlanten – hvis ikke så kan du finde det her: https://spoerg-piloten.dk/om-vejret-og-flyvning/forskellige-flyvetider-ud-og-hjem/ […]
Hej
Vi skal flyve fra Hamburg til Manchester og tilbage igen. Jeg undrer mig over at flyvetiden ikke er den samme på begge afgange??
Afgangene er således:
9.40-10.35
11.55-14.35
Mvh
Claus
Jeg vil gerne vide flyvetiden mellem københavn og Helsingfors.
Og mellem helsingfors og delhi indien.
venligst A.Plannthien.
Den præcise flyvetid vil afhænge af flere faktorer f.eks. fly type og vindforhold. Typisk er flyvetiden på den første den af turen du beskriver ca 1 time. Dertil skal ligges tiden man bruger på jorden til f.eks. at køre ud til startbanen. I københavn er det normalt 5- 10 min og når du lander i Helsinki vil det tage 5- 10 min (alt efter bane i brug) at køre til stand. Ofte ligger flysselskabet lidt buffer ind, så jeg vil ikke være overrasket, hvis der på din billet fremgår 1 time 35 minutter.
Den næste del af turen tager typisk 6,5- 7 timer. Igen er det samme faktorer gældende – så den reelle flyvetid er nok et sted mellem 6 timer og 10 minutter og 6 timer og 25 minutter.
Go’ tur!
Hej
Jeg skal til Mexico via Amsterdam hvor lang er flyveturen henholdsvis
København-Amsterdam og Amsterdam-Mexico
Mvh
Dan Olsen