skip to Main Content

Bag om fly angst og hvordan man kan komme videre

Michelle’s situation set fra vores perspektiv

Fik du ikke læst om Michelle’s situation, hvor hun blev ramt af akut fly angst i Tyrkiet, kan du læse om den her:https://spoerg-piloten.dk/laes-dette-hvis-du-har-fly-angst-eller-du-gerne-vil-hjaelpe-en-der-har/

I første omgang handlede det for os om at sætte sig ind i Michelle’s tanker og situation. Selvom Michelle var “ramt” viste det sig, at hun var indstillet på at gøre et stort stykke arbejde selv, hvilket ofte er det der er allervigtigst.

Tit er det således at angsten udspringer af en situation, der ikke direkte er beslægtet med det at flyve. Ofte har man en forestilling om et scenarie eller en situation hvor det går galt og at man ingen kontrol har over situationen. Til sidst har man kørt “det der kan gå galt” så mange gange igennem, at det er blevet programmeret ind i hjernen og det lagres i underbevistheden som fakta. Man kan dermed komme i en situation hvor kroppens alarmberedskab aktiveres, bare man nærmer sig et fly eller en situation hvor der bliver talt om at man skal ud og flyve – for hjernen ved jo nu, at det her går galt.

Når angsten for at flyve når dertil er det sjældent, at man kan overbevises af statistik eller viden om flyvning. Angsten er nemlig ikke rationel længere. Den der oplever fly-angst føler sig måske pinlig over at man ikke (som alle andre) kan sætte sig op og flyve. Der er måske også et pres fra omgivelserne (ens familie eller arbejde) og at man føler at man skal flyve selvom man virkelig ikke bryder sig om det. Det handler om at få brudt mønstret og få omprogrammeret hjernen og jo tidligere man griber ind desto nemmere kan det være.

Traditionelle fly-angst kurser kan være både dyre og in-effektive. Det hjælper som sagt sjældent at nogen fortæller om hvor sikkert det er at flyve, eller at man presses ud på en flyvetur med efterfølgende “hvor er du dygtig” certifikat. Nogen tyer til hypnose eller andre alternative metoder. Andre metoder er en til en samtaler med en psykolog, hvor man måske forsøger at lede efter hvorfor angsten opstår fremfor at lære at håndtere den. Succesraten er efter vores opfattelse noget svingene og ofte er det således at folk hverken har tid eller penge til de lange forløb.

Vores tilgang til en “kur” er med inspiration fra performance psykologien og hvordan top atleter programmerer hjernen til at levere en toppræstation. Ved at gennemføre et træningsprogram, der består af en række simple og effektive teknikker, er det muligt at om-programmere hjernen og stoppe den negative strøm af tanker – således at du kan opleve at få kontrollen tilbage.

I Michelle’s tilfælde havde vi kun 2 dage til at træne og det skabte et pres på alle parter. Ved at lære Michelle baggrunden for værktøjerne forstod Michelle vigtigheden af at øvelserne blev gentaget igen og igen indtil at det blev en rutine for hende.

Da Michelle gik ombord på flyet i Istanbul opstod en række angst tanker helt naturligt, for hendes rutiner var endnu ikke helt stærke nok og hun havde lige haft en ubehagelig oplevelse med hyperventilation. Søren’s rolle i røret, da Michelle bordede, var netop at sørge for at Michelle holdt fast i rutinerene og undgå at falde i sporet med de negative tanker. Michelle’s udfordring var at hun havde forestillet sig de “dårlige situationer” rigtig mange gange og selvom hun var godt på vej, var hendes hjerne ikke helt endeligt “om-programmeret” endnu – derfor var det nødvendigt med samtalerne.

Michelle endte med at have 1 times samtale med Freddy og 4 timer med Søren – derudover fik hun adgang til vores fly angst pakke som findes i vores webshop her på siden.

Vi kan kun tilslutte os Michelle’s budskab med, at man får taget hånd om ens fly-angst i god tid inden den uventet tager over og det bliver nødvendigt med akutte samtaler.

Med denne pakke til DKK 269 kan du komme godt i gang selv https://spoerg-piloten.dk/produkt/fra-flyangst-til-flyglaede-pakke/

Med venlig hilsen

Teamet bag Spørg Piloten

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top