skip to Main Content

Airbussens hastigheder ved start og landing

Q: Hvad er hastigheden på airbossen ved afgang og landing?

A: Hej Kurt,

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål som ikke er helt enkelt at svare på. Jeg vil forsøge mit bedste på at gøre det forståeligt.

Lad os starte med at få fakta på plads først. ”Airbus” er en flyfabrikant som har flere flyfamilier i sin portefølje – A300, A320, A330, A340, A350 og A380. Den mest udbredte Airbus er A320-familien bestående af A318, A319, A320 og A321, hvoraf A318 er den mindste og A321 den største. Airbus A320 er et ”narrow body” (kun én mellemgang) kort- til mellemdistancefly. De andre Airbus-flytyper er alle ”wide body” (flere mellemgange) mellem- til langdistancefly. Jeg har selv erfaring på A320 familien, så lad os tage udgangspunkt i den.

Det korte svar er en starthastighed på mellem 120-175 knob (sømil). Altså 220-325 km/t. Ved landing mellem 115-155 knob. Altså 210-290 km/t.

Man kan ikke give et entydigt svar da der er rigtig mange faktorer som har afgørende betydning for hvor høj en hastighed hvorved et fly letter og lander. Den mest komplekse udregning er for starten. Der skal flyets vægt med passagerer og brændstof, banens længde og tilstand (tør eller våd), banens højde over havoverfladen, lufttrykket, temperaturen, den herskende vind og forhindringer forenden af banen alle medregnes når start hastighederne skal udregnes. Alle disse faktorer har betydning for hvor mange grader vingeflapper (flaps) der skal sættes, hvor høj en motorkraft der er nødvending og ikke mindst hvilken fart flyet skal lette med.

For en given bane og vejrforhold, så er det vægten på flyet der dikterer hastigheden og motorkraft for start og landing. Planbelastning (wing loading) er et udtryk for hvor stor vægt der er pålagt en vinge i Kg/M^2. Her er A320-familen et godt eksempel da alle 4 fly i familien deler den samme vingeprofil på trods af størrelsesforskellen.

F.eks. en Airbus A319 (max 156 passagerer) der skal færgeflyves tom uden passagerer med 3 tons brændstof (lav planbelastning/let) fra Kastrup til Århus ville lette ved en lav hastighed og ved lav motorkraft, hvorved en A321 (max 220 passagerer) med 220 passagerer og 15 tons brændstof (høj planbelastning/tung) fra Kastrup til Sharm El-Sheik (Egypten) ville lette ved en høj hastighed og motorkraft.

På meget lange baner kan det være en fordel at benytte en kunstigt høj starthastighed da det giver længere tid på startbanen og derved piloterne længere tid til at vurdere om starten skal forsættes eller afbrydes i tilfælde af f.eks. motorstop på det mest kritiske tidspunkt (V1). Vægten har også indflydelse på motorkraften hvorved flyet letter da det selvfølgelig er et krav at flyet skal kunne fortsætte starten og flyve på kun én motor (for fly med kun to motorer).

Ved landing er det ligeledes primært vægten på flyet der dikterer minimumshastigheden. Det kan i kraftig vind være en fordel at flyve en anelse hurtigere da dette giver bedre kontrol over flyet.

Det er værd at bemærke at selv store langdistancefly som f.eks. Boeing 777 og Airbus A380 letter og lander ved tilsvarende hastigheder. Igen er det planbelastningen der dikterer hastigheden og motorkraften. En A380 har på trods af dens størrelse en tilsvarende stor vinge, og vil derfor have en planbelastning tilsvarende en A320 og derfor lette ved nogenlunde samme hastighed.

Mvh,
Frederik

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments
  1. Når jeg er ude at flyve bemærker jeg på skærmen flyet har et GROUND SPEED.Hvorledes hænger det sammen med at flyet er i luften……Det kan jo ikke være 2 steder på en gang
    Mange flyhilsener Marianne

    1. Hej Marianne.

      Prøv at tænk på det således. Et fly bevæger sig igennem “lufthavet” med en hastighed på 300 km/t. Lad os sige der er en modvind på præcis 300 km/t. Det vil betyde at flyets hastighed over jorden er “0” km/t. Særligt når man flyver over Atlanten findes der stærke vinde (jetstreams) som flyene udnytter. En modvind prøver vi at undgå, ved f.eks. at flyve i den højde hvor vinden ikke er så stærk. Omvendt er det med medvind – her vil vi som udgangspunkt forsøge at flyve i den flyvehøjde hvor medvinden er stærkest. Det betyder ret meget i praksis. Der kan ofte være 1- 2 timers forskel i rejsetid over Atlanten alt efter om man flyver med en medvind eller modvind. Så for at opsumere. Det der holder flyet i luften så at sige er dets hastighed igennem lufthavet, da dette giver opdriften (lift). Hvor hurtigt flyet kommer frem til destinationen afhænger af ruten men i høj grad af flyets hastighed over jorden (ground speed).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top