skip to Main Content
Vil Det Kunne Svarer Sig At Blive Pilot, Når Uddannelsen Koster 600.000-800.000? Altså Når Man At Tjene Pengene Ind Igen? Og Hvor Lang Tid Tager Det Ca?

Vil det kunne svarer sig at blive pilot, når uddannelsen koster 600.000-800.000? Altså når man at tjene pengene ind igen? Og hvor lang tid tager det ca?

Q: Vil det kunne svarer sig at blive pilot, når uddannelsen koster 600.000-800.000? Altså når man at tjene pengene ind igen? Og hvor lang tid tager det ca?

PROPILOTS GASH

Der findes ikke noget kort svar på dit spørgsmål.
Først vil jeg lige slå fast, at de fleste piloter bruger en del mere end 6- 800.000 DKK, før de er i job. De 6- 800.000 DKK er typisk hvad grunduddannelsen løber op i. Dertil må de fleste nyuddannede piloter påregne en udgift til en såkaldt typerating. Prisen på en typerating afhænger af flytypen, men typisk løber udgifterne til typeratingen op i 200.000 DKK. Dermed er vi nærmere omkring 1.000.000 DKK, med mindre du har været heldig at komme ind på en af de statsstøttede pilotskoler, hvor du får uddannelsen betalt.
Da der ikke gives nogen garantier i branchen og lønforholdene svinger enormt – så er det umuligt at spå om hvor lang tid det vil tage dig. De fleste piloter jeg kender, har dog indenfor ca 10 år, været i stand til at betale deres lån tilbage.
De højeste lønninger i branchen findes typisk i Asien og Mellemøsten. Her kan der være skattemæssige fordele og en række andre goder, der gør at styrmand med et par års erfaring, kan have mere end 60.000 DKK udbetalt per måned. En kaptajn kan måske være over 100.000 DKK udbetalt per måned. Med en sådan løn er det klart at afdrag på et pilot lån kan ske forholdsvis hurtigt. Lad mig dog understrege at langt de fleste piloter har en væsentlig lavere løn. Startlønninger på ca 20.000 DKK før skat, er ikke unormale for helt nye piloter og toplønnen (som kaptajn) i mange selskaber i Europa er omkring 70.000 DKK før skat. Det vil nok være fornuftigt at regne med, at de første par år som nyuddannet bliver med røde tal på bundlinjen og at man må søge derhen i verden hvor jobbet måtte være.
Økonomien er klart vigtigt, men det er nok mere i forhold til familielivet, at pilotjobbet kan være en udfordring.
Der er mange overvejelser du bør gøre dig og RIGTIG mange smarte ting du kan gøre, såfremt du vil øge dine chancer for succes i branchen. Såfremt du drømmer om at blive pilot, vil jeg klart anbefale dig at kigge nærmere på www.propilots.dk og det tilbud vi her i gennem giver pilotaspiranter.
På vegne af spørg piloten og med venlig hilsen
Søren

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top