skip to Main Content
Selvfinansieret Type-rating Til 150.000 Kr – Er Du Rigtig Klog?!

Selvfinansieret type-rating til 150.000 kr – Er du rigtig klog?!

Vi er glade, her på spørg piloten, for at kunne præsentere del 3 af 5 meget personlige fortællinger af Jacob Lykke Barnewitz, nyuddannet pilot med nyligt job på B737.

Skærmbillede 2016-06-24 kl. 10.38.03

Selvfinansieret type-rating til 150.000 kr – Er du rigtig klog?!

En type-rating er et ekstra kursus jeg tog efter pilotuddannelsen på flyveskolen. Det er altså ikke noget man får med i ”pakken”, når man lægger mellem 400.000-800.000 dkk for sin uddannelse. En udgift som bestemt er værd at overveje inden man starter med at uddanne sig som pilot – men det er ikke dét, det skal handle om nu. Jeg vil forsøge, ud fra min egen erfaring, at give Jer et indblik i hvilke erfaringer jeg har gjort (spoiler alert, jeg har taget en type-rating!) ved at tage en type-rating.

En type-rating er en overbygning på en FCL (flight crew license) – lidt ligesom MCC (multi crew course), som jeg beskrev i en tidligere artikel.

Forestil Jer taxi-chaufføren Mads. Nu har Mads måske kørt taxi de seneste par år, og han har endelig besluttet sig for at indfri sit ønske om at blive limosine-chauffør i stedet for. Han skal lære at køre limoseinen, før han han kan få job. Mads skal lære betydningen af alle de nye lysende knapper, samt at manøvrere et større køretøj. At køre limosine i stedet for taxi er mere eksklusivt, der er meget mere ansvar og lønnen er bedre! Min pointe er, at det er det samme, man skal som pilot. Efter flyveskolen er man certificeret til at flyve små propelfly, så der skal altså en stor omskoling til, før man får lov at sætte sig bag roret i en Boeing 737. Heldigvis da!

Næste afsnit er måske en anelse firkantet, men der er to måder at tage en type-rating på. Enten tager man den som jeg gjorde, altså selvfinansieret, og uden jobgaranti, eller også kan man være ansat i et selskab som udbyder type-ratingen, og man står derfor med et job bagefter. Der skal ingen Sherlock til at pege på hvilken af ovenstående muligheder, man helst ville vælge…hvis man kunne!! Som grøn pilot er der ikke mange, der får lov at vælge mulighed nummer to i deres første job, og jeg har derfor selv betalt min type-rating.

I slutningen af artiklen Palle alene i Verden, havde jeg lovet at fortælle om, hvordan jeg trådte mig selv over tærerene, så I kan undgå at løbe ind i samme fejltagelser, og jeg må hellere holde, hvad jeg har lovet! Jeg nævnte også kort, at jeg havde en personlig udfordring, nemlig at jeg har været uhensigtsmæssigt utålmodighed. Jeg var klar over, at tålmodighed ikke var den egenskab, jeg ærligt ville prale af, når interviewspørgsmålet ”nævn fem positive sider af dig selv” blev stillet, men at det direkte skulle medvirke til at jeg fik fravalgt job, og/eller jobmuligheder, havde jeg absolut ikke forventet.

Jeg var som sagt færdig med min uddannelse i marts, tog MCC i april, og gik derefter på jagt, og der blev skudt med spredhagl. Jeg forsøgte at søge en del stillinger med en punch-line:

”Should your training requirements change last minute, creating a gap – I can guarantee to be ready in 48 hrs – maybe even faster!”
og i CV’et skinnede “able to relocate and willing to finance type-rating” frem. Der var ikke bid, og

jeg blev utålmodig. Jeg stod med en gæld og et afdrag, der gerne skulle indfris, og ofte var der jobopslag som proklamerede ”500 hrs total time and B737 rating”. Så hvordan kunne jeg gøre mig selv endnu mere attraktiv? – selvfølgelig ved at uddanne mig på en B737, for så var jeg et skridt foran alle dem, der skrev ”ready in 48 to start a type-rating course.”

Jeg undersøgte markedet for udbydere af ratings, og kom i kontakt med en svensk ATO. Ideen om en type-rating var meget tiltalende, og der blev givet udtryk for velvilje og gode kontakter efter endt kursus. Ud af det blå fik jeg en e-mail fra en flyvechef i et mindre dansk selskab.

Via mit netværk, havde jeg fået skabt en mulighed for privat at mødes med JM. At han i det hele taget mødte mig med en åbenhed og imødekommenhed, var en overraskelse for mig – her gik vigtigheden af at have en netværk op for mig for første gang. Vi mødtes, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kunne have været i job i det selskab i dag, men udsigten i hans firma var”når vi mangler piloter næste gang”. Uvisheden om hvornår der mangles piloter næste gang provokerede min utålmodighed, og jeg endte derfor med i august 2015 at tage en type-rating på B737.

Det er nu lørdag morgen i slut august. Klokken er ca 12 om formiddagen, da telefonen ringer. Jeg kom hjem fra type-rating kurset om natten. Det er fra SunAir. ”Hej Jacob, hvad siger du til at komme over på mandag til en samtale og rundvisning?” Og da var det, at jeg desværre måtte være ligefrem, og fortælle at jeg ikke ville spilde deres tid, da jeg allerede havde betalt for min type- rating, og bestået al teori og alle simulatorsessioner.
For mig er det vigtigt at være ærlig, og have mig selv med i hele min karriere. Det første jeg gjorde efter at jeg fik mit FCL, var at søge hos SunAir. Godt seks måneder senere, fik jeg altså svar fra dem – tålmodighed!!

Selve type-rating-kurset er intenst. At gå fra et propelfly til en Boeing 737, er et kvantespring. At gå fra PPL-teori til ATPL-teori føles som et stort spring. Da jeg gik i gang med teorien til en B737, føles det pludselig som om, at ATPL-teorien bare havde været overfladisk.

Fra ”Zero” til ”Boeing 737 pilot”, har ikke bare kun lært mig at kunne flyve et fly. Overordnet har den praktiske del nok været det nemmeste. Jeg har lært at kende mig selv på en sådan måde, at jeg ved præcist, hvordan jeg reagerer i pressede situationer, og det håber jeg vil komme mig til gavn i et fremtidigt job. I løbet af foråret 2016, håber jeg på at kunne skrive en ny artikel med titlen ”Ja, jeg var rigtig klog”, som selvfølgelig skal handle om, hvordan jeg fik det første job, og mine tanker og oplevelser derom.

Mvh

Jacob

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top