skip to Main Content

Pilot uddannelse på Grønland?

Q: Jeg forsøger at greje en pilotuddannelse på Grønland, og jeg ville høre om I kender til flyvning på Grønland?

A: Vi vil meget gerne hjælpe personer der overvejer pilotuddannelsen, uanset om det er i USA, Grønland, Island, UK eller Danmark…

Her kommer en kort beretning fra Jakob omkring flyvning på Grønland og dernæst lidt om hvorledes vi evt. kan hjælpe dig fremadrettet:

Teamet bag spørg piloten består i skrivende stund af 4 piloter. Vi har alle en forskellig baggrund og ”kompetence” områder. Jakob har et indgående kendskab til Grønland eftersom han selv har arbejdet på Grønland.

Det vil således være relevant at vi sørgede for at du fik kontakt til Jakob, der ifølge ham selv – stadig har et varmt arktisk hjerte for Grønland i hans aldrende skrog.

Det er ca. to år siden Jakob sidst fløj rundt på Grønland – men jeg vil tro at han hurtigt kan bringe sig selv helt up to speed med det ”nyeste” nye.

Flyvning på Grønland er noget af det mest ekstreme. Vejret er meget omskifteligt, der er høje bjerge, ofte højt tryk og koldt. Bjergbølger, temp og vindkorrektion på 2-3000′. Magnetisk variation på 32-35 grader. Ringe GPS dækning. Og der er INGEN steder at nødlande ude i terræn. Instant iceing: jeg havde skaftet helt fremme, 140 knob, stall warning frosset til men stall buffet. Og descendede. I et område med MSA på 9000′ og embedded cumulus granitus. En af de dage hvor vi var glade for at være professionelle piloter; vi havde tidligere lavet nogle nød gps cloud break procedures og gemt disse hjemmelavede rnav i garmin’en. Ellers frygter jeg at det havde sagt bang.

Eller hvad med bjergbølger der tager en C208B fuldt lastet med op med 3000’/m og idle…….indtil jeg huskede at what goes up must come down. Full power. Og ganske rigtigt. Over torqued 675 hp og speed på Vy og vi faldt stadig som en klaver. 

Skal man flyve privat på Grønland kræver det en betydelig indsats. Det kan på ingen måde sammenlignes med at flyve  rundt om flagstangen på Sjælland. Til gengæld er flyvning på Grønland en af de smukkeste oplevelser. 

Det bedste job og bedste flyvning ever.  Sisissoq. Tutuaq. Brødernelaudropinip.

Tanken med et evt. samarbejde, (spørg piloten og dig imellem), er at du får eksklusiv adgang til erfarne og etablerede piloter, som kan give dig uafhængig coaching og rådgivning både før, under og efter uddannelsen. Vi har naturligvis ikke en krystalkugle ligesom vi aldrig vil kunne garantere dig et pilot job – og i dit tilfælde er jeg sikker på at Jakob vil kunne ”gøre en forskel”.

Da vi ofte går ind og anbefaler dit kandidatur i forskellige kredse er det selvfølgelig en forudsætning at du er en type “man godt gider at hjælpe” og at vi ser potentiale i dig samt at du udviser de “rette” signaler og holdninger. Ingen grund til at være nervøs- ligesom vi forventer at du er ærlig i forhold til hvad du mener om vores service – så får du også det hele råt og usødet fra os, naturligvis venligt og konstruktivt! Såfremt det har vækket din interesse, så kontakt os for detaljerne for hvorledes vi kan sætte et rådgivning/ coaching forløb op.

Jeg håber dette besvarede din henvendelse fyldestgørende.

På vegne af Spørg Piloten og med venlig hilsen

Jakob og Søren



Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top