skip to Main Content

Maksimal flyvehøjde

Q: Hvad er årsagen til, at fly har en maksimal flyvehøjde? Skyldes det sikkerhed, iltkoncentrationen i luften eller noget helt tredje?

A: Inden en flyvemaskine skal flyve første gang med passagerer, skal dens konstruktion godkendes. Der stilles nogle krav til hvad flyvemaskinen skal kunne holde til. Jo højere man flyver, desto mindre bliver trykket uden om flyvemaskinen. Trykket inde i flyvemaskinen skal stadig holdes i en højde, hvor passagererne kan opholde sig uden at de drætter om. Det vil sige jo højere man flyver, desto højere bliver trykforskellen mellem den omgivende luft og luften inde i flyvemaskinen. Dette sætter større krav til konstruktionen, og dette kræver ekstra omkostninger under udviklingen, og så er vi ved at være henne ved svaret. Det er et spørgsmål om, hvor mange penge udviklerne og flyselskaberne er villige til at betale.

Ud over trykket er der flere andre faktorer, der skal tages hensyn til. Når man flyver højere, skal vinger også designes anderledes, motorerne skal passe i ydelse i den rette højde. Det giver alt sammen nogle mindre fordelagtige egenskaber når man flyver lavere, som man jo altid vil gøre på et tidspunkt, som f.eks. under stigning til rejseflyvehøjden eller nedgang til landing. Når dele skal skiftes og vedligeholdes, vil de muligvis også være relativt dyrere, da udviklingen har kostet flere penge. Derfor er det hele en afvejning af fordele og ulemper med et stort hensyn til økonomien.

Kommentarer

kommentarer

This Post Has 3 Comments
  1. hvordan kan man udfra afstanden bestemme flyvehøjden? hvis afstanden er 100 NM kontra f.eks. 700 NM. findes der en formel for det?

  2. Der findes ikke rigtigt nogen formel for det. Det der er vigtigt, er at flyve så højt som muligt, da det er bedst for brændstof forbruget. Det man kan gøre er at kontrollere, at man ikke flyver for højt i forhold til en normal descent profil. Her er det faktor 3 der benyttes, så hvis du er f.eks. 80 NM fra pladsen, så skal din højde helst ikke være mere end FL240 hvilket er 24000 fod.

  3. Hvad er det der gør, at det er bedst for brændstof forbruget at flyve så højt? Er det kun pga. brændstof forbruget, at man flyver så højt, eller fordi der er mindre luftmodstand eller?
    Mhv Mark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top