skip to Main Content

Løn for det flyvende personale

Q: Hej

Vi er igang med en matematikopgave om rejser og fly.
Vi vil derfor spørge om nogle ting:
Hvad tjener en pilot i gennemsnit i timen?
Hvad tjener en stewardesse/steward i timen, og hvor er ombord på flyveren?
Hvad koster det årligt for tjek og reparation af flyvemaskinen?

Med venlig hilsen Signe Og Laura

A: Hej Signe og Laura,

Tak for jeres spørgsmål til Spørg Piloten.

Det er et meget bredt spørgsmål, idet svaret afhænger meget af hvilken type fly, hvor i verden, hvilket selskab, hvor længe piloten har været ansat, erfaring osv. F.eks tjener en pilot alt fra 0,- kr til over en million kr om året. (Der er faktisk folk der betaler for at gå på arbejde, i et forsøg på at få erfaring på en flytype!)

Derudover er piloter typisk månedslønnede, og hvor meget de arbejder afhænger igen af selskabet (det kan være alt fra 200-900 timer om året).

Da I skal bruge det til en matematik opgave, og dermed skal bruge nogle konkrete tal vil jeg forsøge at gøre det simpelt, tage et eksempel (bare vær klar over at det tallene altså kan variere meget) :

Pilotløn (Der er typisk en kaptajn og en styrmand ombord, og kaptajnens løn er væsentlig højere end styrmandens)

Kaptajn : Ca. 1300 kr/time (100.000 kr/måned / 75 timers arbejde)

Styrmand: Ca. 800 kr/time (60.000 kr / måned / 75 timers arbejde)

I alt pilotløn : 2100 kr time

Stewardesse/Steward (Antal afhængig af flyets størrelse, men f.eks. 4 på et typisk fly du vil flyve på til en destination i Europa)

Ca. 300 kr/time x 4 =  I alt stewardesse-løn 1200kr pr time

Vedligeholdese, reperation og eftersyn (Kommer igen an på flytypen, hvor meget den flyver om året og hvor meget den går i stykker uplanlagt)

Ca. 4000 kr/timen – ved f.eks 800 timer årlig flyvning = 3,2 millioner kr

Derudover er der også udgifter til brændstof 5-6000 kr i timen og afgifter for brug af luftrummet 2-4000 kr timen.

Man kunne også sige at det samlet kostede 13-17000 kr i timen.

Håber i kan bruge det, og held og lykke med jeres opgave.

Med venlig hilsen,
Carsten Pedersen

Kommentarer

kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top